fiskeindustri

Minister: Jeg vil ikke skabe et overvågningssamfund

Krav om overvågning af bifangst på kuttere i Kattegat droppes, selv om det har ført ændringer med sig

Fiskekuttere ved kaj langs havnefronten i Aalborg 31. januar 2020. 
Fiskekuttere ved kaj langs havnefronten i Aalborg 31. januar 2020.  Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Kravet om videoovervågning af fangsten på trawlere i Kattegat droppes nu af fiskeriminister Jacob Jensen (V).

Det skriver Politiken.

Kravet droppes, selv om det på halvandet år har minimeret problemet, med at fiskere smider døde små torsk over bord i stedet for at beholde og registrere dem.

Ministeren forklarer, at han ikke vil skabe et overvågningssamfund.

Videoovervågningen af fangsten blev indført i en prøveperiode for at forhindre, at fiskere snød med fiskekvoterne ved at smide døde fisk i bifangst over bord.

Det førte omfattende protester med sig, og i slutningen af januar 2020 sejlede en mindre flåde af fiskefartøjer til Aalborg for at markere deres utilfredshed.

Fiskekuttere ved kaj ud for Utzon Centeri Aalborg fredag morgen 31. januar 2020. Fiskerne kom i omkring 40 fiskekuttere i protest mod det, fiskerne kaldte mistænkeliggørelse af deres erhverv. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Fiskere er forpligtet til at tage deres fangede torsk med i land. Men når der trawles efter eksempelvis jomfruhummere, ender der ofte for små torsk i bifangsten.

For at forhindre, at de blev smidt ud mod reglerne, indførte daværende minister for landbrug, fødevarer og fiskeri Rasmus Prehn (S) et krav om, at et kamera skulle filme sorteringsbordet på kutterne.

Det har virket, viser Fiskeristyrelsens tal ifølge Politiken.

Efter overvågningen begyndte på 65 fiskekuttere, som trawler efter jomfruhummere i Kattegat med udgangspunkt fra primært fra Læsø, Strandby, Grenå og Skagen, er den registrerede bifangst af torsk nidoblet, og bifangsten af kuller er steget med 6300 procent, skriver avisen.

Springet kaldes bemærkelsesværdigt af Danmarks Naturfredningsforening, der er stærkt kritisk over for, at ministeren nu dropper kravet igen.

Jacob Jensen fremhæver, at kravet i stedet bliver til en frivillig ordning.

Her er der gevinster at hente ved at beholde kameraerne på - eksempelvis højere kvoter til bifangst og at man kan slippe for kontrolbesøg, skriver Politiken.

Men det er også en aktiv beslutning om at lette arbejdsforholdene for fiskerne.

- Jeg ønsker ikke at opbygge et yderligere overvågningssamfund, men at frisætte fiskeriet. De får fordele ved at beholde kameraet på, siger Jacob Jensen til Politiken.

Selv fortæller formanden for Danmarks Fiskeriforening, Svend-Erik Andersen, som driver sin forretning fra Strandby nord for Frederikshavn, at "nogle har vænnet sig" til kameraerne, mens det for andre er en belastning.

Syddansk Universitet udgav i april 2023 en rapport, hvor arbejdsmiljøkonsekvenserne af den elektroniske overvågning af bundtrawlfiskeriet i Kattegat.

Her blev det blandt andet sået fast, at "resultaterne viste, at kameraer har indflydelse på arbejdsforholdene om bord. Fiskere føler sig stressede og magtesløse og bange for deres professionelle fremtid. Kameraerne har påvirket fiskernes sundhed og trivsel", hed det blandt andet i rapportens konklusion.

/ritzau/

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden