EMNER

Minister på EUC-visit

Børne- og undervisningsminister Christine Antorini (S) var fredag en tur i Hjørring.

Børne- og undervisningsminister Christine Antorini (S) på besøg hos EUC nord i Hjørring, hvor hun i tømrerafdelingen blev vist rundt af faglærer Leif Jensen. Foto: Bente Poder
Børne- og undervisningsminister Christine Antorini (S) på besøg hos EUC nord i Hjørring, hvor hun i tømrerafdelingen blev vist rundt af faglærer Leif Jensen. Foto: Bente Poder

Børne- og undervisningsminister Christine Antorini (S) besøgte fredag eftermiddag EUC Nord, hvor hun fik en rundvisning og så eksempler på de mange tilbud Vendsyssels store erhvervsskole har på paletten. - Vi har været hos erhvervsskoler i Sønderborg og Thisted foruden her i de sidste dage. Det er nyttigt at komme rundt. Og det er interessant og sjovt at se hvordan skolerne med et mix af uddannelser tilpasser sig lokale forhold modsat i de store byer, hvor der er opbygget mastodonter, som holder sig inden for deres eget lukkede systemer. Det har været en interessant dag her hos EUC Nord, sagde Christine Antorini ved afslutningen af besøget. - Så i virkeligheden skal du ud i det nogle kalder udkantsdanmark for at hente inspiration? - Når man har ryggen mod muren, så ser man mere på at finde alternative løsninger, svarede hun. Forinden havde hun lyttet intenst til gennemgangen af eksempler på specielforløb skolen har sat i gang, både i forhold til svage og stærke elever. Blandt andet spurgte hun ind til, hvad EUC Nord vil gøre med socialfondsprojektet Ung i Vækst, når projektpengene slipper op til nytår. Projektet går ud på at finde egnede metoder til at få flere unge til at tage en uddannelse. - Nogle af pengene er i kassen til en fortsættelse, men som reglerne er vi ind imellem nødt til at gå nogle kringlede veje, svarede direktør A. Neil Jakobsen fra EUC Nord. Der er lavet en midtvejsevaluering, og ministeren var interesseret i en fortsat dialog omkring projektet.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden