Minister på kort visit

Transportminister blev informeret om udvidelsesplaner for havnene i Skagen og Frederikshavn.

Transportminister Henrik Dam Kristensen var inviteret af Frederikshavn Kommune og hilser her på borgmester Lars Møller. Foto: Peter Broen

Transportminister Henrik Dam Kristensen var inviteret af Frederikshavn Kommune og hilser her på borgmester Lars Møller. Foto: Peter Broen

Galleri - Tryk og se alle billederne.

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Transportminister Henrik Dam Kristensen kan godt se humoren i, at netop han har problemer med at komme frem. Han måtte nemlig meddele, at hans fly var aflyst, og at han derfor ikke kunne nå at komme til Skagen, som det ellers var planen. - Men jeg nåede nu, at få de informationer, som jeg skulle, fortæller Henrik Dam Kristensen efter mødet med repræsentanter fra Frederikshavn og Skagen Havne og kommunale embeds-mænd torsdag fra 11.30-13.45. Mødet blev holdt med udsigt over Frederikshavn Havn på 12. sal i Kattegatsiloen. Kommunen havde et ønske om at orientere den nye trafikminister om de store udvidelsesplaner man har både i Skagen og Frederikshavn Havn. Der er planer om at lave helt nye og bredere indsejlinger og dybere bassiner. ligesom har set på, hvilke områder havnene hver især kan satse på for eksempel krydstogtskibe til Skagen og reparation - Jeg var meget imponeret over den stålsatte vilje, man har i havnene for at skabe udvikling, vækst og nye arbejdspladser, oplyser Henrik Dam Kristensen. Han kalder udvidelsesplanerne for seriøse og gennemtænkte, og er klar til at bakke planerne om. - Jeg vil som minister meget gerne være behjælpelig med at finde midler blandt andet via de støttemuligheder, der er i EU. Men samtidig var der meget lidt tale på mødet om udefrakommende støtte til projekterne. - Det var derimod mit indtryk, at man selv ville finde pengene, siger ministeren. Han siger dog, at projekterne var så interessante, at havnene vil indgå i de forhandlinger, han som trafikminister skal have med de øvrige partier omkring hele infrastrukturen. - Og de analyser, som er foretaget i Frederikshavn og Skagen viser, at det er muligt at skabe nye arbejdspladser og vækst, så det vil jeg havde med til de politiske forhandlinger. Selvom Henrik Dam Kristensen ikke nåede rundt og se Skagen Havn, så kender han den faktisk godt. - Jeg var i Skagen flere gange, da jeg var Fiskeriminister, siger han.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.