skole

Minister: Skolerne åbner 5. januar med forholdsregler

Hverdagen i skolerne bliver ikke normal, men der er taget nok forbehold, siger minister.

Forældre behøver ikke være nervøse for at sende deres børn tilbage i skole 5. januar.

Det siger børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) til Jyllands-Posten.

- Beslutningen er taget efter grundig overvejelse fra sundhedsmyndighederne på baggrund af, at en stor del af befolkningen er vaccineret og har fået tredje stik.

- Og det er vigtigt for mig at understrege, at vi ikke vender tilbage til en almindelig hverdag i skolerne, siger hun til avisen.

I dagene efter jul toppede smittetallene med over 20.000 nye dagligt smittede flere dage i træk.

Men der bliver taget tilstrækkeligt med forholdsregler i skolerne, siger ministeren.

Hun henviser til de forskellige tiltag, der bliver indført eller opfordret til i skolerne.

Blandt andet bliver alle elever fra 1. klasse og medarbejdere opfordret til at lade sig screeningsteste to gange ugentligt. Elever bør desuden deles op i deres klasser, og sociale arrangementer bør begrænses, lyder det.

/ritzau/

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden