Jernbaner

Minister står fast på broen

Underskriftsindsamling i Svenstrup kan ikke omgøre Folketingets beslutning

I Svenstrup er der samlet underskrifter mod broløsningen - og for en alternativ tunnelløsning. Foto: Martin Damgård
I Svenstrup er der samlet underskrifter mod broløsningen - og for en alternativ tunnelløsning. Foto: Martin Damgård

SVENSTRUP: Beslutningen er truffet, og den bliver ikke ændret.

Sådan lyder den utvetydige melding fra transportminister Pia Olsen Dyhr (SF), som slår fast, at hun ikke vil gå ind og åbne Folketingets beslutning om at bygge en ny bro over jernbanen i Svenstrup.

570 skrev under

Borgere i stationsbyen har kæmpet imod beslutningen, og tidligere på ugen fik ministeren overbragt 570 underskrifter fra lokale borgere. Underskriverne frygter, at en over otte meter høj bro vil ødelægge miljøet i byen.

Forstår frustrationen

I stedet ønsker de en tunnel, men Banedanmark kræver, at merprisen på 17 mio. kr. skal betales af kommunen. Det afviser de lokale politikere, og broen er derfor den løsning, som borgerne nu må forvente.

- Loven blev behandlet i foråret, og den kan jeg ikke ændre på, om end jeg godt forstår frustrationerne fra Svenstrup-borgerne, siger transportminister Pia Olsen Dyhr.

Overkørslen midt i Svenstrup skal nedlægges, da der skal kunne køre højhastighedstog på strækningen. Derfor skal der laves en ny krydsning af banen.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden