Jernbaner

Minister tæt på at sige undskyld for broklap-rod

Transportminister ville dog ikke komme med dato for hvornår broklappen på Jernbanebroen over Limfjorden kommer op


Opdateret 11. marts 2013 kl. 08:43

KØBENHAVN: Transportminister Henrik Dam Kristensen (S) kom torsdag i et åbent samråd med noget af det nærmeste en undskyldning en politiker kan komme med til nordjyderne for det kaos, der opstod i kølvandet på, at en finsk coaster i marts sejlede på Jernbanebroen og afskar Vendsyssel fra det øvrige land hvad angår togtrafik.

Samrådet var indkaldt af Venstres Karsten Lauritzen, valgt i Nordjylland og Venstres trafikordfører Kristian Pihl Lorentzen.

I samrådet turde transportministeren ikke sætte tidspunkt på, hvornår broklappen blev færdig.

- Det er særdeles beklageligt, og mange menneskers hverdag bliver påvirket af det her. Samtidig har der været meldt mange datoer ud, som ikke har vist sig at kunne holde, og det har været med til at øge frustrationerne, lød det blandt andet fra ministeren i det åbne samråd.

Karsten Lauritzen forsøgte under samrådet at få en dato for, hvornår broklappen kom op igen. Et sådant svar ville transportministeren dog ikke give.

- Jeg vil ikke komme med en dato. det ville ikke være passende, og slet ikke overfor nordjyderne. Jeg vil bare sige, at vi gør hvad vi kan for at få det her løst hurtigst muligt, sagde ministeren.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden