Politi

Minneapolis kræver retfærdighed for sort mand skudt på sin sofa

Den 22-årige Amir Locke blev skudt og dræbt under en ransagning af sin lejlighed tidligere på ugen.

Hundredvis af demonstranter var lørdag på gaden i Minneapolis i den amerikanske delstat Minnesota for at kræve retfærdighed for en ung, sort mand ved navn Amir Locke, der tidligere på ugen blev skudt og dræbt af politiet.

De mange demonstranter i centrum af Minneapolis råbte Lockes navn og sloganet "Ingen retfærdighed, ingen fred".

22-årige Amir Locke blev onsdag skudt under en ransagning af sin lejlighed.

Dagen efter drabet frigav politiet videooptagelser af ransagningen af Amir Lockes lejlighed. På optagelserne kan man se, at betjente stormer ind i lejligheden og vækker Amir Locke, som ligger under et tæppe på sofaen og sover.

Da betjentene trænger ind og råber, at det er politiet, rækker Locke ud efter en pistol på sofaen, hvorefter han bliver skudt og dræbt med flere skud.

Politiet i Minneapolis har oplyst, at betjentene udøvede en såkaldt "no-knock"-ransagning, altså en ransagning hvor der ikke bankes på døren først. En sådan ransagning giver politiet tilladelse til at gå ind på privat ejendom uden først at advare beboerne.

/ritzau/Reuters

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden