Misbrugte mors arbejdstelefon: Spillede for næsten 50.000 kroner

Ludomani drev ung mand ud i at misbruge sim-kort

Arkivfoto
Datakriminalitet 13. september 2018 07:23

THY-HANNÆS: Fra en nu 20-årig ung mand blev trangen til at spille om penge på internettet til sidst så stor, at hans egen penge ikke slog til.

Han "lånte" så sin mors sim-kort fra hendes arbejdsmobil og iPad og ved hjælp af dem lykkedes det ham gennem et års tid fra efteråret 2016 til november 2017 at spille for næsten 50.000 kroner, inden moderens arbejdsplads anede uråd og politiet fik optrevlet sammenhængen.

Den 20-årige forklarede, at ludomanien begyndte, da han var omkring 14 år, men det var først de seneste par år, at der blev brugt så mange penge.

Han forklarede også, at han var begyndt i et behandlingsforløb mod ludomani og i øvrigt havde haft stor støtte af sin familie hele vejen igennem for at komme fri af trangen til at spille.

I dag er han i gang med en uddannelse og dommen, som blev modtaget, reflekterede da også, at Kriminalforsorgen har fundet den 20-årige egnet til en betinget dom.

Men ikke uden krav, for ud over tilbagebetaling af pengene til moderens arbejdsplads skal der også gennem fire måneder afvikles 40 timers samfundstjeneste. Og så må den 20-årige heller ikke gentage kriminaliteten i mindst et år fra dommen, hvis de idømte 30 dages betingede fængsel ikke skal udløses.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...