Brandstiftelser

Mistanke om påsatte brand

To brande i Aalborg Øst inden for kort tid

Arkivfoto
Arkivfoto

Opdateret kl. 16:19

AALBORG: To gange inden for en halv time var der søndag eftermiddag melding om brande i Aalborg Øst.

Første gang var omkring kl. 13.25, hvor der var ild i noget græs og nogle buske på en skråning i Rebildparken. Tre drenge blev set løbe fra området, kort før branden blev opdaget.

Beredskabscenter Aalborg fik dog hurtigt bugt med flammerne, men inden brandfolkene nåede at køre hjem, blev de sendt ud til endnu en brand i området.

For 25 minutter senere var den gal igen ved Herningvej Skole, hvor der var brand i to containere og noget hegn tæt på skolen, men brandmændene fik hurtigt slukket ilden, inden den spredte sig til bebyggelse, fortæller brandmester Gert Krogh fra Beredskabscenter Aalborg.

Nordjyllands Politi har en mistanke om, at begge brande er påsatte.

- Det virker påfaldende, at der uden varsel er brand to forskellige steder i samme område inden for en halv time, og vidner har samtidig set tre yngre drenge det ene sted, så vi har en mistanke om, at brandene er påsatte, siger vagtchef Per Jørgensen fra Nordjyllands Politi.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden