Mobilnet i Hallund

Snart kan der tales i mobiltelefon i Hallund

Foto: Henrik Bo <i>Pressefotograf Henrik Bo</i>

Foto: Henrik Bo Pressefotograf Henrik Bo

BRØNDERSLEV:Snart kan borgerne i Hallund tale i mobiltelefon. Brønderslev og 64 andre kommuner er gået sammen om en teleaftale, der i udbud blev vundet af TDC.

Det betyder, at kommunerne samlet set sparer 72 millioner årligt. I Brønderslev Kommune betyder det helt konkret, at den meget mangelfulde dækning i Hallund bliver bedre. Som en del af aftalen giver TDC nu en dækningsgaranti i området.

Borgmester Mikael Klitgaard (V) er glad for aftalen:

- Det er det gode ved det, når en række kommuner går sammen. Vi kan presse firmaerne på både pris og service. Når man bor i en landkommune som vores, er det ekstremt vigtigt, at der er god dækning.

- Det betyder jo alverden i forhold til at tiltrække borgere og virksomheder. Men det betyder faktisk også noget for den kommunale service til borgerne.

- Tager vi eksempelvis hjemmehjælperne, så bruger de en iPad og mobiltelefon i deres daglige arbejde. Hvis de så er i et område med dårlig dækning, så udnytter vi jo vores ressourcer dårligt.

- Vi har længe presset på for at få regeringen til at gøre noget ved den manglende mobildækning. Så det glæder mig, at TDC nu garanterer, at Hallund kan kommunikere med omverdenen.

Aftalen løber over de næste fire år.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.