Ældreforhold

Modig kvinde reddede ældre mand fra brand

63-årig hjemmehjælper hædret af Nordjyllands Politi

Karin Irene Jensen fik overrakt dusøren af vicepolitiinspektør Poul Severinsen. Foto: Nordjyllands Politi
Karin Irene Jensen fik overrakt dusøren af vicepolitiinspektør Poul Severinsen. Foto: Nordjyllands Politi

Opdateret 23. maj 2022 kl. 14:13

AALBORG: Den 63-årige tidligere hjemmehjælper Karin Irene Jensen fik mandag overrakt en dusør for at have reddet en ældre mand fra en brand i det sydlige Aalborg.

Karin Irene Jensen var på arbejde hos en af sine klienter, da hun pludselig hørte sirenen fra en røgalarm i en nærliggende ejendom.

Det viste sig, at der var ild i ejendommen, og desuden kraftig røg på grund af en brændende scooter, der var parkeret ved døren.

Hjalp to væk fra brand

Karin Irene Jensen betænkte sig ikke, da hun gik ind og reddede beboeren, en 79-årig mand, ud af ejendommen.

Men ikke nok med det. Hjemmehjælperen hjalp også en borger i ejendommen ved siden af, en person som sidder i kørestol, i sikkerhed for branden.

Den hjælp, som hjemmehjælperen ydede den dag, gik ifølge en kollega fra Beredskabet, langt ud over, hvad man kan forvente i situationen. Derfor blev hun indstillet til en dusør. Og mandag fik hun overrakt dusøren - en erkendtlighed på 500 kroner samt en æske chokolade af lokalpolitileder, vicepolitiinspektør Poul Severinsen.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden