Biler

Mød den åbne Porsche, der aldrig kom på gaden

Porsche viser den noget spøjse Cayenne cabriolet. Bilen blev udviklet i 2002, men blev aldrig sat i produktion

Den noget specielle Porsche Cayenne cabriolet blev skabt som en alternativ friluftsbil. Men modellen kom aldrig i produktion.
Den noget specielle Porsche Cayenne cabriolet blev skabt som en alternativ friluftsbil. Men modellen kom aldrig i produktion. Foto: Porsche

Opdateret 12. august 2022 kl. 10:56

GENFUNDET: Der har været masser af visioner, men i sidste ende faldt projektet til jorden.

Sådan kan design og tankerne bag en cabriolet-udgave af den første generation af Porsche Cayenne beskrives.

Den store SUV-model, der siges at have reddet Porsche, kom på gaden i 2002 som en klassisk model af slagsen.

Imidlertid arbejdede fabrikkens designere og teknikere også med en åben version med stofkaleche, der kom i en prototype, men som altså i sidste ende ikke kom i produktion.

Porsche viser modellen i anledning af 20-års jubilæet for Cayenne.

Den topløse udgave med kaleche er yderligere optimeret med bl.a. lavere dør- og rudelinje, samt en helt anden bagende og andre lygter end ophavet.

Det er en konstruktion, som hænger sammen med foldetaget og dets sammenlukning. Det var en konstruktion med teknik fra Porsche 911 cabriolet, men som aldrig blev endelig prøvet af i praksis.

Fordørene i den todørs åbne bil er også 20 cm længere end i den firedørs original.

Brede fordøre

Modellen blev diskuteret på allerhøjeste niveau på direktionsgangene i Stuttgart, men den endte altså med at blive skrottet. Det kan måske ærgre visse Porsche-folk, at konceptet senere blev taget op med Range Rover Evoque Convertible i 2017 og VW T-Roc Cabriolet i 2020.

Årsagen var dog klar ifølge Michael Mauer, som er designchef hos Porsche i dag.

- En SUV som cabriolet er rent æstetisk en udfordring. SUV’er har en stor og tung krop, og at kombinere det med at skære taget af og montere en lille top, giver et formmæssigt underligt resultat, siger Michael Mauer.

Flere modeller

Porsche arbejdede i starten af årtusindeskiftet endda også med en forlænget version med syv sæder og en coupé, som dog altså begge heller ikke blev realiseret.

Mens Porsche Cayenne coupé blev realiseret i 2019, kom de andre typer aldrig i produktion i senere generationer.

Porsche Cayenne
  • Den store Cayenne-SUV fra Porsche er kommet i tre generationer.
  • Den første kom på markedet i 2002, den næste i 2009, mens den seneste er fra 2017.
  • Den første generation fra 2002 var den første model med V8-motor siden Porsche 928 udgik af produktion i 1995.
  • Motorprogrammet strakte sig fra en 3,2 liters V6-motor på 250 hk til en 4,8 liters V8-motor med dobbelte turboladere på 550 hk.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden