Mølgaard: Vi kan true AGK
Aalborg Håndbold spiller i aften mod Skanderborg og den kamp handler mest om at blive klar til slutspillet, hvor holdet har store forventninger.
Selvom Aalborg Håndbold har haft en svingende sæson, så har det ikke fjernet selvtilliden blandt spillerne. Det er Henrik Møllgaard et lysende eksempel på. - Vi ligner det hold, som for alvor kan true AG København, siger han. Der skal skrues op Aalborg Håndbold ser ud til at slutte sæsonen på en sjetteplads, og inden de sidste to kampe er holdet 19 point efter københavnerne på førstepladsen, men det betyder ikke det store, når slutspillet først går i gang. - Turneringen er jo skruet sådan sammen, at det først er når slutspillet starter, at man virkelig behøver at være der, forklarer Henrik Møllgaard. Inden slutspillet venter dog dagens udekamp mod Skanderborg, inden Aalborg Håndbold får besøg af Mors-Thy Håndbold i sidste kamp. - Vi har rigtig meget at spille for. Vi bliver nødt til at skrue op for vores spil, hvis vi skal kunne tillade os at sige, at vi har en ærlig chance, når slutspillet starter, siger Henrik Møllgaard. Det bedste bud Det er især forsvaret, der skal finpudses i de sidste to kampe i grundspillet. - Vi skal holde modstanderne nede på nogle færre scoringer, og så skal vi skærpe vores kontrafase, som har set lidt død ud i de seneste kampe, siger Henrik Møllgard, der tror på, at Aalborg Håndbold kan genere AGK i slutspillet. - Det er jeg overbevist om. Vi har selvfølgelig slået dem to gange, og med vores materiale ligner vi det bedste bud på en udfordrer. Kampen mod Skanderborg spilles på udebane klokken 18 i aften.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.