Mølle letter på hatten
Ulsted mølle maler ikke mere, og det har den ikke gjort i mange år. Nu er møllen måske på vej til helt at forsvinde. Se hvordan hatten i dag blev løftet væk.
ULSTED: Fredag blev hatten løftet af møllen i Ulsted sat ned på et nyt fundament. Og det er faktisk det eneste, som bliver tilbage af den gamle vindmølle.
I næste uge bliver resten af møllekroppen pillet ned, stump for stump, og alle delene kørt til en sjællandsk møllebygger, der opbevarer delene de næste to år.
Møllen er visse steder i den bærende trækonstruktion så rådden, at der er fare for kollaps i en vinterstorm. Derfor er Aalborg Kommune gået med til at bevilge 300.000 kroner til nedtagning af møllen, men det er usikkert, om den bliver bygget op igen.
Ifølge beregninger fra Nordjyllands Historiske Museum vil det koste 2 til 3 millioner kroner at få bygningsværket rejst igen, og penge i den størrelsesorden vil kommunen ikke punge ud med, så finansieringen skal primært skaffes ved hjælp af fonde.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.