Møllefirma anklages for at bruge mafiametoder

- Ecopartner forsøger at købe os til tavshed og sår splid i lokalsamfundet, siger vindmøllemodstanderne i Kvissel og Ravnshøj

3
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Galleri - Tryk og se alle billederne.

KVISSEL:- Vindmøllefirmaet er i gang med at ødelægge sammenhængskraften i lokalsamfundet. De spiller os ud mod hinanden, men vi skal helst være her alle sammen. Også når der ér truffet en afgørelse om de vindmøller.

Det siger en halv snes beboere i Kvissel og Ravnshøj, som NORDJYSKE møder en grå eftermiddag sidst i oktober.
Beboerne, der frygter generne fra de tre 125 meter høje vindmøller, som Ecopartner Aps vil sætte op i Kvissel Brænding, bliver nu kontaktet enkeltvis og får tilbudt 250.000 kroner kontant, hvis de vil bakke op om mølleplanerne.
- Mafiametoder
Samtidig har vindmøllefirmaet lovet den lokale idrætsforening 75.000 kroner om året i 10 år - uden at stille krav om nogen modydelse.

- Mafiametoder, smørelse, hold-kæft-bolsjer og bestikkelse, siger møllemodstanderne om den slags metoder, der stiller forældre til børn i idrætsforeningen i et vanskeligt dilemma.

- Vi bliver gidsler i et spil, hvor Ecopartner forsøger at købe sig til gooodwill. Det er ubehageligt. Hvis det lykkes os at stoppe vindmølleplanerne, står vi så i gæld til idrætsforeningen, spørger møllemodstanderne, der undrer sig over møllefirmaets etik.

Småpenge

De 250.000 kroner, som de nærmeste naboer bliver tilbudt af møllefirmaet, er ifølge modstanderne småpenge i forhold til det reelle værditab.
En ejendomsmægler har vurderet, at naboernes huse falder med 30 procent i værdi, den dag møllerne er en realitet.
KFUM-spejderne i Ravsnshøj-Skærum har protesteret mod mølleplanerne.
Spejderne ejer Elling Å-hytten, der ligger i fredsskov tæt på mølleområdet, og spejderne frygter, at støjgenerne vil ødelægge mulighederne for at overnatte i og omkring hytten.
- Spejderne er ikke blevet tilbudt erstatning eller sponsorat. Det virker underligt, siger møllemodstanderne.

- Ensidige embedsmænd

Møllemodstanderne føler ikke, de får en fair behandling fra kommunens side.

- Kommunens embedsmænd burde være neutrale, men vi oplever, at de altid stiller sig på mølleopstillernes side, siger Mogens Ørsted.
- Alt hvad vi kommer med bagatelliseres. Mange af de underskrifter, vi har kvittering på at have afleveret, er åbenbart forsvundet. Vi har bedt om aktindsigt, men nu kan kommunen ikke finde den stak indsigelser, siger Mogens Ørsted.

Kogt ned til ukendelighed

Han undrer sig også over embedsmændenes såkaldte indsigelsesnotat til politikerne.
- Det burde være et forsøg på at sammenskrive de mange indsigelser, men argumenterne imod vindmøllerne er kogt ned til ukendelighed. De gode pointer er helt udeladt. Alle protester bagatelliseres, og det eneste det handler om, er tilsyneladende om det er lovligt eller ej, siger Mogens Ørsted.

Ikke klædt ordentligt på

Han bakkes op af blandt andet Peter Jørgensen, der bor cirka 1.000 meter fra en af møllerne:
- Vi er ganske enkelt bekymrede for, om politikerne bliver klædt ordentligt på til at træffe en afgørelse, siger Peter Jørgensen.
Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.