Møllen snurrer i Dorf Og indendørs bages der i bageriet
DORF: Søndag klokken 13-17 er det igen tid til en hyggelig dag på Dorf Møllegård i selskab med de hyggelige bagere, som bager dejlige jødekager af en opskrift fra Hellum-bageren Ebert Christiansen.
Den gamle, murede bageovn i kælderen under stuehuset er blevet fyret op på alle tidspunkter af døgnet gennem flere dage af museets personale og trofaste frivillige, så den er klar til bagedagen. De lækre kager kan nydes til en kop nylavet kaffe i cafeen eller købes med hjem.
I stuerne er der udstillet håndarbejder, og der sys også kniplingsbroderier og væves på den flere hundrede år gammel skaftevæv.
I år falder denne første bagedag sammen med mølledagen. Mølledagen er en landsdækkende begivenhed, hvor der sættes fokus på landets mange vind – og vandmøller gennem særlige arrangementer og åbent hus.
I Dorf vil der denne dag være lejlighed til at se de nye vinger på vindmøllen snurre lystigt, hvis vejret ellers tillader det, se møllestene kværne korn og se udstillingen om Dorf Vindmølles historie i kælderetagen i møllen.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.