USA

Montana-shop i Ågade

Brdr. Sørensen satser på nye 300 kvadratmeter stor Montanashop

Montana by Brdr. Sørensen er en 300 m2 stor butik dedikeret til Montana - ikke helt alene, men sammen med andre udvalgte brands ønsker vi at skabe en totaloplevelse og fornemmelse af de forskellige rum i boligen.
Montana by Brdr. Sørensen er en 300 m2 stor butik dedikeret til Montana - ikke helt alene, men sammen med andre udvalgte brands ønsker vi at skabe en totaloplevelse og fornemmelse af de forskellige rum i boligen.

AALBORG: I sidste uge indskrev Aalborg sig i rækken af store byer, der kan byde på en særlig Montana-shop.

Det skete da Brdr. Sørensen dørene op for Montana by Brdr. Sørensen i Ågade 3.

Brdr. Sørensen i Aalborg har været Montanaforhandler siden Montanas grundlægger og designer Peter J. Lassen i 1982 sendte de første reoler ud af fabrikken i Haarby på Fyn, så var valget ligetil.

- Montana er en af vores vigtigste samarbejdspartnere og åbningen af en butik med fokus på Montana er et naturligt skridt for os.

- Montana er gode til at produktudvikle som for eksempel det helt nye Montana hi-fi system med højttalere og forstærker indbygget i reolsystemet. De er gode til farver og produktpaletten er meget bred, så der er mulighed for at skabe indretningsløsninger til alle behov, siger Jan Sørensen, partner i Brdr. Sørensen.

Han understreger, at der er tale om gode samarbejdspartnere, der kender hinanden og passer til hinanden.

- Vores kæphest er faglig og personlig rådgivning af høj kvalitet. Vi ønsker at være en kreativ sparringspartner for vores kunder, så de får netop det de drømmer om og har brug for. Derfor tager vi meget ofte ud til kunderne og tegner netop den løsning de har brug for - og vi tegner i hånden. Der ligger faglighed og et stort produktkendskab bag de indretningsidéer vi præsenterer, siger Jan Sørensen.

Montana by Brdr. Sørensen føjer 300 m2 til de 1000 m2, der allerede i dag hedder Brdr. Sørensen møbelbutikker i Aalborg Centrum.

Hovedbutikken blev startet i 1978 af Brdr. Sørensen, og i dag er indehaverne Jan Sørensen og Michael Arboe.

De er begge udlært i butikken og har stået bag udviklingen i de seneste mange år.

De ser Montana by Brdr. Sørensen som et vigtigt skridt i en forretningsstrategi, der gør dem til en af de førende møbelbutikker i det jyske.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden