Drab

Mord i Sognegården

Det er nok tvivlsomt om Elsebeth Egholms hovedperson i den populære krimiserie om journalisten Dicte Svendsen ville tænde på en mordgåde i en sognegård i Højene.

Den populære krimiforfatter Elsebeth Egholm fortalte om sin forelskelse i den gode historie. Foto: Henrik Louis
Den populære krimiforfatter Elsebeth Egholm fortalte om sin forelskelse i den gode historie. Foto: Henrik Louis

Men hvem ved om hun fik en flig af inspiration med sig hjem fra selskabet med cirka 30 tilhørere, der oplevede forfatteren fortælle om sin forelskelse i den gode historie. Forbavsende få havde valgt at bruge en søndag eftermiddag i selskab med forfatteren, der snart får sine krimier filmatiseret med Iben Hjejle i hovedrollen. - Jeg har været drevet af spænding, siden min mormor introducerede mig til gode historier. - Uden skelen til genrer slugte hun alt, der indeholdt godt med mord, kærlighed, sex og krig, fortalte Elsebeth Egholm. Kernen i den gode historie er imidlertid nogle interessante personer. Hvad ville Stieg Larsson være uden Lisbeth Salander? - Man husker måske ikke handlingen, men man husker personerne, hvis de er godt skildret. Og så skal historien udspringe af ens egen verden. - Da jeg opfandt Dicte Svendsen havde jeg sat mit hus til salg. Det var fyldt med fejl og mangler så det blev hun også. Og hun skulle bo i det hus. Skjulte fejl og mangler var også titlen på bogen. Elsebeth Egholms 11. roman udkommer i slutningen af april. Hun var den første herhjemme, der kastede sig over femi-krimigenren i 2002. - Siden er der kommet mange til - næsten for mange- men det må jeg jo ikke sige, lød det fra krimiforfatteren.

Gå til relaterede emner

Forsiden