Mors vil satse på mødeturisme

Meeting Mors er navnet på nyt konceptet, der skal tiltrække flere møder til øen

Helle Møller Larsen
Mors skal have udviklet et koncept, der får virksomheder og andre til at lægge møder og konferencer på øen. Arkivfoto
Morsø 25. februar 2015 10:51

MORS: 115.000 kroner støtter Morsø Kommune et nyt turistprojekt med.

Projektet hedder Meeting Mors og har ikke fokus på turisme i gængs forstand, men derimod mødeturisme.

- Tanken er at tiltrække flere større møder og arrangementer til Mors ligesom andre steder i landet, siger Ellen Philipsen Dahl (DB), formand for Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget i Morsø Kommune.

Det nye tiltag skal gavne både branding af og beskæftigelse og vækst hos en bred række af aktører på Mors.

Støttekronerne kommer fra den kommunale udviklingspulje og har som formål at realisere tiltag med relation til udviklingsdagsordenen for 2015.

Til at igangsætte projektet, som er en del af realiseringen af Business Region Nordjylland, er der etableret en idégruppe, som består af Jyske Bank Mors Arena, Morsø Event, VisitMors, Morsø Kommune, Udviklingsafdelingen, en ekstern konsulent og en repræsentant fra VisitAalborg.

Det er tanken, at Mors gennem projektet skal udnytte mulighederne for møde-turisme gennem de særlige karakteristika ved øen.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...