Morsingbo bestilte stoffer til videresalg
Manden, der nægtede kendskab til narkokøbet, blev idømt ni måneders betinget fængsel
Opdateret 31. oktober 2018 kl. 08:29
NYKØBING: En 42-årig morsingbo er ved retten i Holstebro blevet idømt ni måneders betinget fængsel, 150 timers samfundstjeneste og tilsyn af Kriminalforsorgen i et år for at købe stoffer over Internettet med medblik på videresalg.
Det fortæller Gorm Søgaard Lund, anklager ved Midt- og Vestjyllands Politi.
Baggrunden for sagen er, at der i december 2016 blev konfiskeret en pakke med 208,1 gram amfetamin på det internationale postkontor i Københavns Lufthavn. Den var på vej til den 42-åriges bopæl i Nykøbing, men så langt nåede pakken ikke.
- Selv nægtede han at kende noget som helst til stofferne, uddyber anklager.