Fjernvarme

1400 byboer skal ind i fjernvarmen

Største varmekonvertering på Mors skal nu stå sin prøve. De berørte husstande inviteres til borgermøde inden sommerferien

Syd- og midtbyen i Nykøbing er omfattet af projektområdet.
Syd- og midtbyen i Nykøbing er omfattet af projektområdet. Arkivfoto: Bo Lehm

NYKØBING: Det bliver en kæmpe konvertering. Ikke til islam eller et andet trossamfund, men til noget så materielt som fjernvarme. Hvis Morsø Kommune vil gøre sig håb om at kunne hæve en ansøgt og bevilget puljeandel på 28,2 millioner kroner fra Energistyrelsen er kravet, at 1412 husstande i Nykøbing i de kommende år konverterer til kollektiv fjernvarme og skipper deres individuelle opvarmning fra primært olie og naturgas.

- Det bliver en ændring, der kommer til omfatte hele midt- og sydbyen inklusive områderne Hammeren og Refshammer. Hvis planen gennemføres, vil den få konsekvenser for de berørte boligejere, der i så fald ikke længere vil kunne få tilskud til individuelle varmesystemer, men til gengæld få støtte til overgangen til fjernvarme. Vi vil inden sommerferien indkalde alle berørte til et borgermøde om planerne, siger Meiner Nørgaard (DD), formand for udvalg for teknik og miljø, der har godkendt projektforslaget.

Planen er en del af Morsø Kommunes nye varmeplan, som blev til på foranledning af regeringens pres for at udfase fossile brændstoffer til fordel for grøn kollektiv fjernvarme, eventuelt individuelle varmepumper. Nykøbing Mors Fjernvarmeværk har i forvejen forsynet det meste af nordbyen med fjernvarme, så fokus er rettet sydpå, hvor Morsø Varme A/S under Morsø Forsyning er udpeget til at stå for den påtænkte fjernvarmeforsyning. Der skal i den forbindelse etableres ledningsføring til området og desuden en ny fjernvarmecentral, der skal ligge på et 7000 kvadratmeter kommunalt ejet areal på Nørrebro 169 ved Grønlandsvej.

Ifølge kommunen er der 1527 gasinstallationer med gasforbrug indenfor projektområdet. I henhold til BBR-data er der 94 gasolieforbrugere, 113 forbrugere med elvarme og 33 forbrugere med fastbrændsel inden for projektområdet. Herudover er der 28 storforbrugere.

 

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden