Retsvæsen

64-årig taget med amfetamin

Manden, der var i besiddelse af stofferne med videresalg for øje, skal i fængsel et år og tre måneder

Retten i Holstebro sender en 64-årig morsingbo et år og tre måneder i fængsel for ulovlig besiddelse af 385 amfetamin, der var beregnet til videresalg. Arkivfoto: Bo Lehm
Retten i Holstebro sender en 64-årig morsingbo et år og tre måneder i fængsel for ulovlig besiddelse af 385 amfetamin, der var beregnet til videresalg. Arkivfoto: Bo Lehm

NYKØBING: 385 gram amfetamin sender nu en 64-årig morsingbo bag tremmer i et år og tre måneder.

Det er netop afgjort ved retten i Holstebro. Amfetaminen, der blev fundet på mandens bopæl på Fruevej i oktober 2017, var beregnet til videresalg til en en større gruppe personer, fremgår det af anklageskriftet mod den nu dømte.

- Det var mængden af amfetamin plus det forhold, at han er tidligere straffet for lignende kriminalitet, der spillede ind på dommens udfald, siger Iben Ernst Bøttker, anklager ved Midt- og Vestjyllands Politi.

Foruden amfetaminen blev der på samme sted fundet en plastikspand, 117 gram druesukker og en digitalvægt.

Tilstod narkobesiddelse

Om manden har været en del af en narkoring, der rækker udenfor Mors’ grænser, har anklager ingen kommentarer til.

Hun oplyser, at manden i retten erkendte at have været i besiddelse af det ulovlige stof.

Netop besiddelse af amfetamin straffes hårdt, og anklager da også er til tilfreds med dommen. For den er ifølge Iben Ernst Bøttker fuldstændig efter gængs praksis på området.

- Jeg gik efter halvandet års fængsel og forsvarer efter et år, fortæller hun.

Den 64-årige modtog dommen.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden