samfund

Beboerne klagede over støj. Nu forhøjes jordvold

Eghøjparken afsluttes med nogle forbedringer, som kommunen har råd til

Borgere har klaget over, at støjvolden i Eghøjparken ud mod Limfjordsvej ikke er tilstrækkelig høj og ikke overholder lokalplankravet. Nu sætter kommunen penge af til at forhøje den. 
Borgere har klaget over, at støjvolden i Eghøjparken ud mod Limfjordsvej ikke er tilstrækkelig høj og ikke overholder lokalplankravet. Nu sætter kommunen penge af til at forhøje den.  Foto: Bo Lehm

Opdateret 21. januar 2024 kl. 08:26

Eghøjparken, Nykøbings nyeste parcelhuskvarter, har nem adgang til omverdenen via Limfjordsvej. Men det er også denne ringvej rundt om byen, som giver beboerne gener i form af støj. Det vil kommunen nu gøre noget ved.

Beboerne har nemlig klaget over larmen fra de passerende biler og gjort opmærksom på, at den etablerede støjvold ikke lever op til de krav til dæmpning, som blev fastsat i lokalplan 17.137 fra november 2019. Her blev støjgrænsen fastsat til 58 dB, hvilket skulle kunne overholdes for alle udendørsarealer i kvarteret ved etablering af en støjvold på tre meters højde. Efterfølgende har forvaltningen konstateret, at den jordvold, der blev anlagt ud mod Limfjordsvej, er utilstrækkelig.

- Nu fuldfører vi byggemodningen af Eghøjparken ved at forhøje og forstærke støjvolden med muldjord, vi har liggende i depot på Tranevej. Desuden vil volden blive beplantet med buske, der kan holde ukrudtet nede og samtidig være levested for smådyr, siger Meiner Nørgaard (DD), formand for udvalg for teknik og miljø, der i denne uge vedtog at færdiggøre byggemodningen.

10 af 12 udstykkede grunde i Eghøjparken er på nuværende tidspunkt solgt og bebygget. Foto: Bo Lehm

Der vil også blive plantet et bælte mellem Eghøjparken og Rolstrupparken mod nord, hvilket også er forudsat i lokalplanen. Arbejderne indebærer desuden forbedring af vejafvandingsanlæg, som også har vist sig utilstrækkelige. Udvalget har pengene til disse arbejder.

- Vi havde et mindreforbrug ved den oprindelige byggemodning på cirka 552.000 kroner. Nu tager vi 200.000 af disse kroner op af kassen og får afsluttet projektet. Jeg vil skyde på, at det vil ske, når vinteren er slut, siger formanden.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden