Julines mor efter dom: - Jeg er så lykkelig for, at vi blev hørt

Monika Seberg, sygeplejestuderende og mor til Juline Seberg, der døde 19 år gammel af røgforgiftning ved branden i Munkegården 4. marts 2021, er uforbeholden i sin reaktion på den dom, som Retten i Holstebro offentliggjorde torsdag formiddag. Selskabet Munke Bolig ApS er blevet kendt skyldig og er blevet idømt en bøde på 10.000 kroner. 

Anklager ved Midt- og Vestjyllands Politi, Karlos Dul, har torsdag middag haft lejlighed til at læse retsbogen med præmisserne for dommen, der er afsagt efter retsmødet i Thisted sidste torsdag.

- Retten har lagt til grund, at der var tale om en overtrædelse af bygningsreglementet i den forstand, som vi påstod. Retten fandt det dog ikke bevist, at ejendommen ikke var vedligeholdt i henhold til § 30, 1 litra B i Byggeloven. Men retten har afgjort, at det ikke er tilstrækkeligt, at bygherre etablerer påkrævede foranstaltninger som branddøre, hvis udlejer ikke efterfølgende påser, at de virker efter hensigten, siger Karlos Dul.

Han tilføjer, at praksis med at sætte kiler i dørene viste, at der i Munkegården havde været overhængende fare for menneskers liv.

- Havde det været enkeltstående tilfælde, havde vi måske ikke stået med denne sag. Men samtlige vidner forklarede, at der var tale om en almindelig praksis, som er i strid med bygningsreglementet, siger anklageren.

Ved retsmødet i Thisted 30. november var der ikke på noget tidspunkt øjenkontakt mellem udlejer i skikkelse af medejer Lone Færch og Julines forældre.

Ville det efter din vurdering have mildnet dommen, hvis udlejeren havde udvist en form for anger over for de forældre, der har mistet en datter?

-  Nej, det tror jeg ikke. Det var hardcore jura, som blev fremlagt i retten, og jeg mener ikke, at det ville have ført til andet resultat. Farlighedserklæringen og vidnerne dokumenterede konsekvensen af, at branddørene til stadighed blev holdt åbne med kiler. Røgen spredte sig, og det at en person omkom er tilstrækkelig dokumentation for det livsfarlige, siger Karlos Dul.

Du havde krævet Munke Bolig idømt en bøde på 20.000 kroner. Retten idømte det halve beløb. Vil det give anledning til, at anklagemyndigheden overvejer at anke dommen?

- Det er ikke mig, men statsadvokaten, der skal tage stilling til det. Men jeg tror ikke, det gør det store forskel for helheden, om bøden er på 10.000 eller 20.000 kroner, siger Karlos Dul.

Forsvarer for Munke Bolig, Poul Gade, havde også netop læst dommen.

- Jeg har ikke nogen kommentarer endnu andet end, at det ikke var det udfald, vi regnede med. Det kan tænkes, at min klient Lone Færch vil kommentere dommen på et lidt senere tidspunkt, siger Poul Gade.

For Monika Seberg er der den dråbe malurt i bægeret, at retten ikke i denne forbindelse vil afgøre, om de pårørende til Juline kan tilkomme erstatning fra udlejeren. Gennem en selvbetalt bistandsadvokat havde de krævet i alt 604.000 kroner til forældrene og Julines søskende.

- Vi har fået besked fra retten om, at erstatningsspørgsmålet henvises til civilt søgsmål. Den afgørelse er inappellabel. Vi vil nu drøfte med vores bistandsadvokat, hvordan det stiller os. Penge kan ikke bringe vores datter tilbage, men da penge åbenbart er det eneste sprog, vores modpart forstår, vil det være vigtigt at få tilkendt et beløb. Begravelsen var ikke billig, og jeg vil være på s.u. et år endnu. Det vil bare være rart, om der var råd til, at jeg og børnene kan gøre nogle gode ting sammen, siger Monika Seberg.

Med hensyn til dommen er der de næste 14 dage mulighed for, at Munke Bolig vælger at appellere den til Landsretten?

- Jeg håber ikke, det sker. Må der dog bare falde ro på nu, og må Munke Bolig udvise så stor respekt for os som mennesker, at de undlader at appellere, siger Monika Seberg.

Hvad skal du lave resten af i dag?

- Glæde mig. Jeg har talt med Julines far, og han er lige så lettet som jeg. Hendes venner, der mødte op i retten, har sendt mig gode beskeder. Vi var forbi graven i torsdags og lagde blomster til Juline. Måske skal jeg et smut på kirkegården igen i dag. Og fortælle Juline, at vi fik retfærdighed til sidst. Men hun har sikkert hørt det deroppe, hvor hun nu er.