Brandudrykning

Brand på værelse hurtigt under kontrol hos Vædderbo: To tjekket for røgforgiftning

Ilden blev slukket på fem minutter, oplyser indsatsleder. Otte beboere skal nu genhuses

Falck og brandvæsnet rykkede mandag ved 12-tiden ud til en brand i Vædderbos afdeling på Ejerslevvej. Foto: Bo Lehm
Falck og brandvæsnet rykkede mandag ved 12-tiden ud til en brand i Vædderbos afdeling på Ejerslevvej. Foto: Bo Lehm

EJERSLEV: De otte beboere i Vædderbos afdeling på Ejerslevvej skal nu genhuses efter, at der mandag formiddag opstod ild i et værelse på husets førstesal. Værelset tilhører en beboer på det socialpædagogiske opholdssted for unge.

- Vi fik meldingen ved 12-tiden. Ilden var slukket efter fem minutter. To personer er kørt på sygehuset til tjek for røgforgiftning, siger indsatsleder Kenneth Rosenkrantz fra Nordjyllands Beredskab i Thisted.

Ilden begrænsede sig til et værelse og et gangareal, som begge fik røg- og sodskader.

Brandårsagen kendes ikke endnu. Den skal politiets teknikere nu i gang med at fastslå.

Styr på brandsikkerhed

Husets stueetage og kælder ser ikke umiddelbart ud til at have taget skade ifølge indsatslederen, men skadeservice skal nu gennemgå huset, før beboerne kan vende tilbage.

- Vi sørger for genhusning til dem og for, at alle får den hjælp, som de har brug for efter den her oplevelse. Hvornår vi kan tage huset i brug igen, ved jeg ikke, siger Mai-Britt Skov Nielsen, leder af Vædderbo.

Heller ikke hun har noget bud på, hvordan branden kunne opstå. Den blev opdaget af en af de beboere, fortæller hun og fortsætter:

- Vi har styr på brandsikkerheden. Vi har for eksempel branddøre installeret og besøg af brandmyndighederne to gange om året. Det her kunne ske for alle, siger hun.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden