Busdrift

Corona rammer buskørslen på Mors og i Thy: Indstiller ruter fra mandag

Ganske få passagerer får Morsø Taxi & Turisttrafik til at sløjfe busserne

Foto: Morsø Taxi & Turisttrafik
Foto: Morsø Taxi & Turisttrafik

Opdateret 23. maj 2022 kl. 14:54

MORS: Regeringens tiltag for at få inddæmmet coronavirus rammer nu også bustrafikken på Mors og i Sydthy. Det fortæller driftsleder Martin Josefsen, Morsø Taxi & Turisttrafik.

Fra mandag indstilles buskørslen midlertidligt på ruterne 701-709 samtidig med, at skoler og institutioner holder lukket.

Ruterne betjener især skolebørn og pensionister og dækker hele Mors, men de seneste dage har chaufførerne måtte kigge langt efter passagerer.

- Det er tosset at køre rundt i 50 personers busser, når der kun er tre med, siger Martin Josefsen.

Han fortæller, at de passagerer, der har brug for transport i stedet kan bestille en flextur hos NT eller en taxa, som kan køre dem rundt inden for ruten. Det er gratis for borgeren.

Foreløbig indstilles busserne i 14 dage.

- Men min mavefornemmelse siger mig, at det godt kan blive længere tid end det, siger driftslederen.

Ud over ruterne på Mors er også syv busser i Sydthy indstillet. Alle 300-numrene. I stedet er NT flexture til rådighed til samme pris som altid.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden