forsyningsvirksomheder

Direktør for forsyningsselskab er fratrådt

- Fremtidige udfordringer kræver en anden profil i spidsen for selskaberne, siger bestyrelsesformand

Vivian S. Søndergaard er fratrådt sin stilling som direktør for Morsø Forsyning. Det sker ifølge bestyrelsesformand Peter Therkildsen efter gensidig aftale.
Vivian S. Søndergaard er fratrådt sin stilling som direktør for Morsø Forsyning. Det sker ifølge bestyrelsesformand Peter Therkildsen efter gensidig aftale. Arkivfoto

Vivian Schmücker Søndergaard er fratrådt sin stilling som direktør i Morsø Forsyning. Det sker efter gensidig aftale med bestyrelsen, oplyser bestyrelsesformand Peter Therkildsen.

Ifølge en pressemeddelelse er baggrunden for fratrædelsen, at Morsø Forsyning i nær fremtid står over for nogle store udfordringer inden for klima og miljø, og parterne er enige om, at der her er behov for en anden profil i spidsen for forsyningsselskaberne.

- Vi står jo med en konverteringsopgave med fjernvarmen, og det er en kæmpe opgave at få udrullet den konvertering. Det trækker lidt tænder ud på vores lille organisation. Desuden har vi projekter omkring store regnmængder, forklarer Peter Therkildsen.

I pressemeddelelsen udtaler bestyrelsen følgende:

- Vi anerkender og takker Vivian for hendes store indsats i Forsyningen. Hun har gjort et massivt arbejde med at professionalisere og samle forsyningen, så virksomheden er klar til, hvad fremtiden bringer. Vi ønsker hende alt held og lykke i fremtiden.

Vivian Schmücker Søndergaard har været ansat i Morsø Forsyning siden 2010, hvoraf de sidste seks år har været som administrerende direktør. Hun har haft sidste arbejdsdag, og bestyrelsen går nu i gang med processen med at finde en ny direktør. Indtil en ny direktør er fundet, er næstformand John Christiansen konstitueret direktør og Lars Holm daglig leder.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden