- Jordfordeling bliver et af de værktøjer, vi skal bruge endnu mere fremover. Landmændene skal nedsætte Co2-udledningerne, og alt tyder på, at der kommer en Co2-afgift for erhvervet. Derfor er det vigtigt, at vi som kommune har redskaber til at gennemføre jordfordeling, som både tjener lodsejernes og det offentliges interesser. Derfor beder vi nu vores forvaltning om at nedsætte en administrativ arbejdsgruppe, der skal undersøge mulighederne for, at Morsø Kommune kan være facilitator i jordfordelingsprojekter, siger Meiner Nørgaard (DD), formand for udvalgt for teknik og miljø, som i december godkendte dette skridt.

Inden for de sidste 10 år har 2300 hektar jord på Mors skiftet ejere i forbindelse med de vådområdeprojekter, der primært har været gennemført som led i kvælstofindsatsen i vandområdeplanen. 

De omfatter Hundsø og Biskæret, Jølby Nor, Sillerslev Ørding Kær og Nees Vig. To jordfordelinger er i gang i Porsmose og Nykøbing Enge. Men der er mange områder i det åbne land, som ikke har undergået en jordfordeling, og hvor potentialet ved en jordfordeling vurderes at være stort.

Der forestår en række klima- og miljøindsatser, herunder kvælstofindsatsen og lavbundsindsatsen.  Her kan en jordfordeling være incitamentet til at deltage frivilligt i et natur-, miljø- eller klimaprojekt.

En af fordelene ved at udveksle jord er, at der kan spares miljø- og klimabelastende kørsel, hvis lodsejeren får samlet sine jordlodder tættere på hovedbedriften. Der er for nyligt set et eksempel på, at jordfordeling med statens hjælp har kunnet finde sted tværs over en kommunegrænse og et sund. 

Der er mange overvejelser, inden man som landmand siger ja til at indgå i en jordfordeling. Måske bliver det lettere med kommunen som medspiller.  Foto: Martin Damgård

Hidtil har staten gennem Landbrugsstyrelsen været facilitatoren, der sammen med kommunen har forhandlet med lodsejerne og derefter har opkøbt projektjord og gensolgt den landbrugsjord, der blev tilovers. Men det er ikke altid, staten har mulighed for i tide at skaffe en tilstrækkelig jordpulje til at gennemføre en optimal fordeling. Erfaringen er, at jo større jordpulje, des nemmere er det at opnå frivillige forhandlingsløsninger og at få lodsejerne overtalt til at deltage.  

- Staten har været facilitator på projektplanet. Nu går vi ind og undersøger, hvilke muligheder, vi har som kommune for at kunne medvirke til, at en jordfordeling går mere gelinde, end hvis vi ikke var facilitator på det, sammenfatter Meiner Nørgaard.

Teknik og Miljø anslår, at der er behov for 100-200 timers indsats fra to medarbejdere til at kortlægge mulighederne for et jordkøbsnævn eller en jordkøbsfond. Den indsats vil der være kræfter til i løbet af foråret.