Fodbold

Energien manglede for MorsØ FC

MorsØ FC leverede en skidt indsats søndag eftermiddag

Arkivfoto: Kim Dahl Hansen
Arkivfoto: Kim Dahl Hansen

VIBORG: MorsØ FC har indtil videre spillet en god sæson, men søndag eftermiddag leverede morsingboerne en mindre god indsats på udebane mod NUGF Viborg. Her tabte MorsØ FC 0-1.

- Det var en skidt indsats, og vi manglede energi og gejst i det meste af kampen, siger spillende træner for MorsØ FC, Mickey Berg.

Fra kampens start var MorsØ FC på hælene og havde svært ved at sætte spillet sammen. De fik ikke spillet frem på banen og skabte chancer.

Til gengæld stod Rune Noppenau en god kamp i målet for MorsØ FC og forhindrede flere gange hjemmeholdet i at komme foran. 

Derfor stod det fortsat 0-0 ved pausen.

- Det var især vores første halvleg, at vi manglede energi, men takket være nogle gode redninger fra Rune kom vi til pause med 0-0, siger Mickey Berg.

Kampbilledet fortsatte efter pausen, og efter 52 minutter bragte hjemmeholdet sig foran. MorsØ FC mistede bolden midt på banen, NUGF Viborg slog kontra og sparkede bolden i mål.

Efter 70 minutter begyndte spillet at hænge bedre sammen for MorsØ FC, der begyndte at kreere chancer. Gæsterne havde to hovedstødsforsøg på overliggeren, som var tæt på at gå ind.

Men der blev ikke scoret yderligere, og MorsØ FC tabte 0-1.

- Vi er lidt ærgerlige over, at vi ikke fik point, fordi vi havde et par fine chancer til sidst, men alt i alt var det fair, at vi tabte, siger Mickey Berg. 

MorsØ FC ligger fortsat nummer to i Serie 2 med 15 point. De har seks point op til Højslev Station IF på førstepladsen. 

Kampfakta

Fodbold, Serie 2

NUGF Viborg

Morsø FC

Resultat: 1-0

Pause: 0-0

Mål: 1-0 (52)

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden