Farvel til Knud den Store: Han ville tænde et håb

Læs journalist Carsten Tolbølls personlige erindring om digteren og debattøren, der onsdag bisættes fra kirkegårdskapellet i Nykøbing

Knud Sørensen var både digter og debattør. <i>Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix</i>

Knud Sørensen var både digter og debattør. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

MORS:Det var torsdag 24. marts 1988. Klokken 10.00. Jeg er ikke så tosset med tal, som Knud Sørensen var, men jeg har gemt mine spiralkalendere fra alle årene, først som freelance, siden som ansat journalist. Det var forfatteren selv, der havde foreslået, at vi skulle mødes på Caroline Cafeteria ved den gamle Lillebæltsbro i Middelfart.

Så fotografen og jeg behøvede ikke at køre til Mors, som jeg egentlig havde sat næsen op efter at besøge. Vi kunne trille sydpå fra Aarhus ad motorvejen, og mødestedet viste sig at være typisk for Knud Sørensens travle effektivitet. På vej til et af sine mange foredrag kunne han sætte et par timer af til os og et interview til Coop - dengang FDB's - magasin Samvirke, der på den tid udkom i svimlende oplag på omkring 700.000 og i modsætning til i dag beskæftigede sig med andet og mere end forbrugerundersøgelser og madopskrifter.

Carsten Tolbølls scrapbog med det første møde med Knud Sørensen, den afdøde digter fra Mors. <i>Foto: Bo Lehm</i>

Carsten Tolbølls scrapbog med det første møde med Knud Sørensen, den afdøde digter fra Mors. Foto: Bo Lehm

Jeg var en yngre småbørnsfar, der med et vist held tjente til min del af familiebudgettet ved at skrive for tidsskrifter og fagblade suppleret med kommunikationsopgaver. Der måtte gerne være udfordringer i det, og en sådan så jeg i et interview med digteren fra Mors, som jeg havde læst og beundret gennem en årrække. Nok mest novellerne for deres underspillede langsomme fortælleform, der kunne dække over både dramaer og passioner.

Sørensens meninger

Men anledningen til vores møde på Fyn var ikke Knud Sørensens prosa og poesi. Han havde for første gang skrevet en bog, "Danmark mellem land og by", som med hans eget ord byggede på "meninger". Det var subjektive reflektioner over en kulturforskel, som gjorde og måske stadig gør sig gældende i Danmark på trods af de med international målestok ubetydelige afstande, der er mellem lokaliteterne i vores lille land. 

Nu skulle det siges mere direkte end i fiktionen, men fortælleren Sørensen gjorde naturligvis brug af nogle muligvis tænkte eksempler. Et af dem handlede om landmanden Jens, der i tiden før den første kommunalreform i 1970 havde set sig sur på sognerådet, som havde ansvaret for oprensning af den å, der stødte op til Jens' marker. Det var ikke sket dette år med det resultat, at Jens' mark blev oversvømmet.

Altså møder han uanmeldt op hos sognerådsformanden.  De står og sludrer på gårdspladsen, indtil sognerådsformanden byder Jens på kaffe. Inde i køkkenet går snakken, mest holdt i gang af formandens kone, om den og den i landsbyen. På et tidspunkt bryder Jens op og siger tak for kaffe. Da han er nået til bryggersdøren, siger sognerådsformanden henkastet: - Det er sandt, Martin kommer og gør åen op i næste uge. 

Jens prøver at se forbavset ud: - Nå, er det allerede ved den tid!

Det fælles underforståede

Pointen er, at det er måden, man løser konflikter på i bondesamfundet. Alle har en viden om hinanden, og det kaldte Sørensen for det fælles underforståede. De to personer behøver ikke at diskutere den manglende å-oprensning. Sognerådsformanden ved, hvorfor Jens er kommet, og Jens ved, at han ved det. De får det løst næsten ordløst og uden, at nogen af dem taber ansigt over for den anden.

Men den form kommer til kort i industrisamfundet, pointerede Sørensen. Her gælder kun det, der bliver sagt og skrevet, og vil man have noget igennem politisk, overbyder man ofte sine krav for at have noget at fire af. 

- Selvfølgelig kan ingen gå op til Københavns overborgmester og få løst et problem i Valby ved at snakke om, at det regner på Rådhuspladsen. Manglen på noget fælles underforstået gør, at man ikke kan løse sine problemer med det offentlige ad den vej. Men hos en del af befolkningen sidder bondekulturens facon fortsat så dybt, at det er den måde, de mennesker udtrykker sig på. Derfor bliver de snydt, påpegede Knud Sørensen den formiddag på Fyn.

Han lagde op til dialog, for han kunne se, at grøfterne blev gravet dybere af den debat om landbrugets forurening, som var begyndt at fylde rigtigt meget. De i forvejen pressede landmænd gik i forsvarsposition og benægtede problemet, hvilket Sørensen betegnede som et taktisk selvmord, for ingen kunne i længden benægte realiteterne.

Nøgtern professionalisme

Vi fik tømt adskillige kopper kaffe ved den rødternede dug på cafeteriet, hvor et tændt stearinlys symboliserede det håb om forståelse og forening af modsætningerne, som forfatteren helt tydeligt ønskede at formidle med sin debatbog. Jeg stoppede min båndoptager og sagde tak. Der havde ikke været megen smalltalk. I sin grå blazer og bordeauxrøde rullekravesweater udstrålede Knud Sørensen venlig, nøgtern professionalisme. Han krævede ikke interviewet til gennemsyn, men havde fuld tillid til, at jeg nok skulle formidle ham korrekt, og jeg vendte hjem med så meget materiale, at der foruden historien til Samvirke var rigeligt til at afsætte andre vinkler til DLG's magasin og til et fagblad for teknikere.

Næste gang jeg traf ham var på Mors 20 år senere. Attituden var den samme afdæmpet imødekommende, men Knud Sørensen havde i mellemtiden sluppet den politiske og kulturelle samfundsdebat og ønskede ikke at kommentere den. Hans egen forklaring var, at han ikke længere havde den føling med landbokulturen, som de mange år som landinspektør havde udstyret ham med. 

Nu, hvor Knud Sørensen bliver bisat i sin hjemby, kan man passende tænke over, om landbruget og det øvrige samfund er kommet på tættere talefod i forhold til dengang i 1980'erne. Om internet, sociale medier og det, at alting er tilstede overalt på samme tid har fremmet dialogen eller gravet dybere grøfter. Vi kunne godt bruge en Knud Sørensen til at gøre os klogere på det. 

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.