Fodbold

Fem minutter på banen og mål: Indskifter sikrer Nordvestmors point i premieren

Det endte med en uafgjort for Nordvestmorst BK, der tirsdag aften spillede første kamp i sæsonen

Nordvestmors fik point i deres første kamp i sæsonen, da de tirsdag aften på hjemmebane mødte Skalborg SK. Arkivfoto: Bo Lehm
Nordvestmors fik point i deres første kamp i sæsonen, da de tirsdag aften på hjemmebane mødte Skalborg SK. Arkivfoto: Bo Lehm

ØSTER JØLBY: Tirsdag aften blev sæsonen skudt i gang for Nordvestmors BK’s herre, der på hjemmebane tog imod Skalborg SK i Serie 1. Her måtte begge hold tage til takke med et point, da kampen endte 1-1.

Nordvestmors BK fik en dårlig start på kampen, og ifølge træner Poul Bak Pedersen, var der ikke meget, der lykkedes i første halvleg.

- Tidligt i kampen kom vi under pres, fordi vi lavede mange personlige fejl. Vi havde svært ved at komme op i modstanderens felt, og når vi gjorde, fik vi det ikke afviklet ordeligt, siger Poul Bak Pedersen.

Den dårlige start gjorde, at Skalborg SK efter 10 minutters kunne bringe sig foran, efter en opspilsfejl fra morsingboerne. Herefter havde spillerne fra Mors svært ved at skabe chancer, men fik trods alt lukket ned for Skalborgs SK’s angribere, og de to hold gik til pause ved stillingen 0-1.

- Vi fik snakket tingene igennem i pausen og rokerede lidt rundt. Det hjalp, og vi gik ud og dominerede fra start af anden halvleg, hvor det lykkedes at spille igennem deres bagkæde, siger Poul Bak Pedersen.

Cirka midt i anden halvleg skiftede Morsø BK Anders Bull på banen. Det skulle vise sig at være en god indskifting, fordi fem minutter senere bringer han balance i regnskabet med sin scoring til 1-1. Målet kom efter, at Martin Trolle kom igennem på højre kant og lagde et fladt indlæg ind i fødderne på Anders Bull, der sparkede bolden sikkert i mål lige under overliggeren.

- Vi satsede meget i resten af kampen, og Anders Bull var lige ved at score igen i slutminutterne, men deres målmand lavede desværre en feberredning, siger Poul Bak Pedersen og fortsætter:

- Begge hold havde hver deres halvleg, så 1-1 er et fair resultat, selvom vi i anden halvleg var et langt bedre hold.

kampfakta

Hjemmehold: Nordvestmors BK

Udehold: Skalborg SK

1-1

Fodbold, serie 1

Pausestilling: 0-1

Mål: Anders Bull (68)

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden