Første sejr til HF Mors
Lørdag lykkedes det HF Mors at vinde sin første sejr i 3. Division
AALBORG: Det har været en hård start for HF Mors i 3. Division, hvor det ikke var lykkedes at få point i de første seks kampe. Men lørdag slog morsingboerne hul på point-bylden, da de ude slog Aalborg Studenternes IF.
- Vi har følt et pres, fordi vi har været tæt på mange gange, men forhåbentlig kan den her sejr give nogle bedre forudsætninger til de kommende kampe, siger træner for HF Mors, Jesper Lindum.
HF Mors fik en god start på kampen og var hurtigt foran med seks mål. Det kom især efter en god defensiv indsats, hvor de ikke tillod hjemmeholdet mange mål.
Da de to hold gik til pause, havde Aalborg Studenternes IF kun formået at score syv gange, hvor HF Mors havde fået 11 over stregen.
Efter pausen kom hjemmeholdet bedre med.
- I anden halvleg blev vi lidt stresset af deres forsvar, hvor de 4-2-forsvar, og det havde vi problemer med, siger Jesper Lindum.
HF Mors havde også problemer bagtil, hvor de især havde svært ved at dække Aalborg Studenternes IF's backs op.
Derfor blev kampen mere tæt, men HF Mors formåede at holde et forspring på minimum to mål. Det endte med en sejr på 21-19 til HF Mors.
- I dag havde vi en rigtig god indstilling, og spillerne kæmpede virkelig flot, siger Jesper Lindum.
HF Mors har nu to point efter syv kampe i 3. Division.
Håndbold, 3. Division kvinder
Aalborg Studenternes IF
HF Mors
Resultat: 19-21
Pause: 7-11
Mål: Olivia Aggerholm 5, Cecilie Kure 4, Caroline Riis 3, Louise Sørensen 3, Cecilie Berg 2, Heidi Dybdal 2 og Pernille Skov 1
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.