Håndbold

Første sejr til Mors-Thy 2

I en underholdende affære vandt Mors-Thy 2 sin første sejr i den nye sæson

Mors-Thy 2  vandt en flot sejr onsdag aften.  Arkivfoto: Bo Lehm
Mors-Thy 2  vandt en flot sejr onsdag aften.  Arkivfoto: Bo Lehm

NYKØBING: Onsdag aften var Mors-Thy 2 igen i aktion i 2. Division, da de hjemme tog imod Bjerringbro FH 2. Det blev en underholdende kamp med flot håndboldspil, men det var hjemmeholdet som var skarpest og vandt 31-26.

- Det var en rigtig god kamp med to hold, der både ville og kunne spille tempofyldt håndbold, siger træner for Mors-Thy 2, Lars Krarup.

Det var Mors-Thy 2, som fik den bedste start på kampen og slog et lille hul. Men hver gang Mors-Thy 2 var tæt på at udbygge føringen, kom Bjerringbro FH 2 tilbage i opgøret.

- Vi snakkede om inden kampen, at vi skulle yde vores maksimale for at vinde, og det synes jeg, at vi gjorde i store dele af kampen. Den eneste lille finger at sætte er, at vi kom til for hurtige eller dårlige afslutninger, når vi var ved at slå hul, siger Lars Krarup.  

De to hold fulgtes ad i første halvleg, men det var Mors-Thy 2, som gik til pause foran 18-16.

Det gode spil fortsatte i anden halvleg for begge hold. Mors-Thy 2 kom foran 22-18, men gæsterne kom igen og udlignede til 22-22.

Kampen fortsatte med at være tæt, men det var Mors-Thy 2, som hele tiden havde en føring på et par mål.

Mod kampens slutning lykkedes det hjemmeholdet at slå et hul. Dermed endte det med en sejr på 31-16 til Mors-Thy 2.

- Vi mødte et godt hold hold i dag, men vi ramte de ting, som vi er gode til, så vi er meget glade for sejren, siger Lars Krarup.

Det var Mors-Thy 2 første sejr i sæsonen, efter de tabte første kamp til Viborg FH. 

Kampfakta

Håndbold, 2. Division

Mors-Thy 2

Bjerringbro FH 2

Resultat: 31-26

Pause: 18-16

Mål: Marcus Norrbrink 8, Magnus Storgaard Pedersen 7, Oscar Von Oettingen 6, Thomas Petersen 5, Niklas Jensen 2, Mikkel Zimmer 1, Rasmus Lank Knudsen 1 og Morten Libak 1

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden