Foldberg springer ud som Venstre-kvinde
Akupunktør i Nykøbing er det seneste dryp på kandidatlisten for Venstre Mors
Opdateret kl. 12:09
MORS: Venstre Mors fortsætter taktikken med at præsentere sine nye kandidater til kommunalvalget i november drypvist. Nu har den fjerde kandidat og den anden kvinde meldt sig i folden.
Det er 49-årige Jytte Foldberg, der vil være mest kendt i offentligheden for Klinik Foldberg på Fruevej i Nykøbing. Jytte Foldberg har praktiseret som akupunktør i 23 år og haft klinikken siden 2003.
I en pressemeddelelse præsenterer hun sig som indfødt morsingbo ud af en arbejderfamilie, men hun er ikke i tvivl om, at hendes politiske ståsted er hos blå blok og Venstre. Hun vil i kommunalbestyrelsen for at styrke erhvervslivet, trække flere erhverv og arbejdspladser til øen og uddannelser efter grundskole og gymnasium.
- Jeg er blevet spurgt, om jeg ønskede at stille op til kommunalvalg de sidste tre perioder, men grundet hjemmeboende børn har det overskud, jeg gerne vil kunne lægge i det ikke været der. Det er det nu, så da Hans Ejner (Bertelsen (V), borgmester, red.) ringede til mig en lørdag formiddag, mens jeg stod og bagte boller, var jeg var ikke sen til at sige ja til et møde, da jeg allerede i tankerne havde overvejet at blive aktiv politisk, siger Jytte Foldberg.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.