Folk undrer sig over billede: Hvor blev kalken af?
Historien om en væltet lastbil på Midtmors har fået flere til at undre sig.
Opdateret kl. 13:46
MOLLERUP: NORDJYSKE kunne i går fortælle historien om Per Kilsgaard, lastbilchauffør hos vognmand Karlo Bundgård fra Vesløs, som havde en halvdårlig dag på jobbet.
Mens han var i gang med at tippe 40 tons jordbrugskalk af på en mark ved en ejendom på Midtmors, væltede lastbilen, fordi en del af kalken var frosset fast til siden under den 30 kilometer lange køretur fra Hillerslev til Mollerup.
NORDJYSKE havde en fotograf forbi, og selv om billederne viser den væltede lastbil, har flere læsere undret sig over, hvor kalken blev af.
Det har endda fået nogle til at betvivle rigtigheden af historien, så for at få opklaret mysteriet ringede vi til Per Kilsgaard for at høre, hvad der blev af kalken, han kørte med.
- Billedet er taget, efter vi har ryddet op derude. Kalken er puttet i en kalkspreder og kørt væk, for det må ikke ligge på marken i frostvejr, siger han.
- Men der ligger nu stadig lidt på marken, men der er også sne, så det er ikke så nemt at se.
Andre brugere undrede sig over, at ladet på lastbilen ikke er oppe, som det var, da lastbilen var ved at læsse kalken af og altså endte med at vælte.
Men det har Per også en god forklaring på.
- På billedet er ladet er skubbet ind og lastbilen er gjort klar til, at der kommer en kranbil og rejser den op igen.
Per har selv fulgt med i kommentarsporet, og selv om han er glad for de positive kommentarer, så nyder han ikke opmærksomheden.
- Nej, det må godt bare gå i sig selv igen nu, siger han.
Vogmand Karlo Bundgaard havde selv kameraet fremme, da han nåede frem til den væltede lastbil. På hans billeder er det tydeligt, at der skam var masser af kalk på marken.
Du kan se billederne i galleriet herunder.
Du kan læse hele historien om uheldet herunder.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.