Fra mark til park: Ny udendørs arena er omsider klar

Efter mange års tilløb er Morsø Multipark omsider klar til brug

Formanden for Morsø Multipark, Peter Lillebæk, DBU-formand Jesper Møller og borgmester Hans Ejner Bertelsen sørgede for hvert sit klip i den røde snor, spændt ud mellem stolperne i det ene af opvisningsbanens mål. 

NYKØBING:Solen gemte sig, og der kom nogle dryp ovenfra.

Men der skulle mere end det til at spolere feststemningen, da alle Dueholmskolens elever sammen med honoratiores og en masse andre fredag eftermiddag markerede, at efter mange års tilløb er Nykøbings nye udendørs arena, Morsø Multipark, nu omsider klar til brug.

Det foregik på kanten af parkeringspladsen ved den indendørs arena, Sparekassen Thy Arena, hvorfra en asfalteret sti snor sig ned til den nye fodboldbane, der er byens nye opvisningsbane og det centrale element i Morsø Multipark.

Der er mere i vente

For ikke så mange år siden var hele området en kornmark, fortalte formanden for Morsø Multiparks bestyrelse, Peter Lillebæk:

- Vi har arbejdet ud fra det motto, der hedder fra mark til park, sagde formanden for Morsø Multipark, Peter Lillebæk.

- Vi har arbejdet ud fra det motto, der hedder fra mark til park, sagde formanden for Morsø Multipark, Peter Lillebæk.

 - Vi har arbejdet ud fra det motto, der hedder fra mark til park, og vi er så stolte over resultatet. 

Men mere er i vente, understregede han:

- Der bliver snakket om en sti for gående og cyklister helt nede fra midtbyen, gennem den såkaldte Dueholmkile. Vi arbejder også på højtryk med en udendørs scene, og der skal etableres en storskærm, som kan fungere som reklamesøjle og måltavle, fortalte Peter Lillebæk.

Og han nævnte en planlagt hal 3 ved Sparekassen Thy Arena og en ny indendørs motocrossbane på den anden side af Limfjordsvej som nogle af de andre fremtidsplaner for området.

DBU-formand Jesper Møller havde desværre ikke signerede landsholdstrøjer til alle de unge fodboldspillere, som var mødt frem til indvielsesfesten. Så han måtte nøjes med at overrække en til borgmester Hans Ejner Bertelsen (th.). 

Indvielsesfesten bød også på taler ved bl. a. formanden for Dansk Boldspil-Union (DBU), Jesper Møller og borgmester Hans Ejner Bertelsen. Og sammen med Peter Lillebæk stod de to for den formelle indvielse med snoreklip inde i det ene af opvisningsbanens mål. 

Inden da havde borgmesteren og Jesper Møller ordnet en anden formalitet: De skrev under på det, der hedder en "velfærdsalliance" mellem DBU og Morsø Kommune - videreførelsen af et samarbejde, som blev indledt for fire år siden, og som nu fortsætter i yderligere fem år.

Ikke alle er fodboldspillere

Jesper Møller glæder sig over, at Nykøbing nu har fået en flot ny opvisningsbane. Men der mangler blandt andet en tribune, for udover græsset på skrænten nedenfor p-pladsen er nogle betonkanter langs den snoede sti foreløbig de eneste siddepladser.

Hvor mange af jer er fodboldspillere, spurgte DBU-formand Jesper Møller eleverne fra Dueholmskolen. Og konstaterede, at der er basis for fremgang for klubberne på Mors. For ikke alle rakte hånden op. 

Hvor mange af jer er fodboldspillere, spurgte DBU-formand Jesper Møller eleverne fra Dueholmskolen. Og konstaterede, at der er basis for fremgang for klubberne på Mors. For ikke alle rakte hånden op. 

- Det kunne være, at borgmesteren næste gang har lyst til at præsentere et ungdomslandshold. Men så skal vi nok have nogle lidt bedre faciliteter, siger Jesper Møller til Nordjyske.

Han konstaterer også, at der er potentiale for en medlemsfremgang i fodboldklubberne på Mors. For da han i sin tale spurgte eleverne fra Dueholmskolen, hvor mange af dem, der var fodboldspillere, var det ikke alle, der rakte hånden op...

DBU har bidraget til at realisere Morsø Multipark, men er langt fra den største bidragyder. Og når DBU og Morsø kommune nu fornyer velfærdsalliancen, er det heller et spørgsmål om store tilskud:

Morsø Kommunes skolechef, Michael Dahlgaard, var med sin guitar eftermiddagens første musiknavn på scenen.

Morsø Kommunes skolechef, Michael Dahlgaard, var med sin guitar eftermiddagens første musiknavn på scenen.

- Vi laver aktiviteter for de frivillige og for klubberne. Det gør vi i 40 kommuner, men det er nemt på Mors, for her er der stor opbakning fra kommunen, siger Jesper Møller.

Indvielsesfesten bød i øvrigt på bl. a. gratis pølser, levende musik fra scenen - hvor skolechef Michael Dahlgaard med guitar var eftermiddagens første navn  - og en opvisningskamp mellem Morsø FC's senior-damehold og U15-drenge.

Morsø Multipark

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Forsiden