Kriminalitet

Fræk indbrudstyv på spil i Glyngøre

Ældre kvinder er blevet franarret både penge og smykker

Arkivfoto
Arkivfoto

GLYNGØRE: Gentagne gange de seneste dage har en indbrudstyv været på spil på Enghavevej i Glyngøre og franarret ældre kvinder penge og smykker.

Torsdag eftermiddag ringede han blandt andet på hos en 89-årig kvinde og bad om at låne toilettet, hvorefter han forsvandt med et guldarmbånd til en værdi af 20.000 kroner.

Søndag kravlede han ind ad et vindue i soveværelset hos en 87-årig kvinde og stjal en pung med 3000-4000 kroner.

Manden beskrives som 25-30 år, 150-160 cm høj, brun hudfarve og med kort, sort hår. Han taler dansk.

Gå til relaterede emner

Forsiden