Fræk tyveknægt slog til mod lokalpolitistation
Politiet har sikret DNA-spor og opfordrer tyv til at melde sig selv
Opdateret kl. 11:16
NYKØBING: Mellem mandag og tirsdag slog en særdeles fræk tyveknægt til mod lokalpolitistationen på Tingvej 1 i Nykøbing.
For hvor mange tyve har egentlig mod nok til at slå til mod politiet selv?
Med hjælp fra en alu-stige klatrede tyven fire meter op og afmonterede et skilt over stationens indgangsparti.
Skiltet er udført i grøn emalje og bærer den letgenkendelige påskrift "Politi", oplyser politikommissær Jørgen Jensen fra lokalpolitiet i Thisted.
- Alu-stigen er efterladt på stedet, og den har vi sikret nogle DNA-spor på. Så det ville være smart, hvis ham, der har taget skiltet, måske som en spøg, leverer det tilbage hurtigst muligt, siger Jørgen Jensen.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.