Præster

Frimenighed skal have ny præst

Ole Kobbelgaard forlader Morsø Frimenighed til fordel for en stilling på Fyn

Ole Kobbelgaard har været frimenighedspræst på Mors i seks år. Arkivfoto
Ole Kobbelgaard har været frimenighedspræst på Mors i seks år. Arkivfoto

Opdateret 17. maj 2022 kl. 12:02

ØSTER JØLBY: Morsø Frimenighed skal i gang med at søge en ny præst. Ole Kobbelgaard, der har været frimenighedspræst ved Ansgarskirken i seks år, fratræder sin stilling pr. 1. september.

Ole Kobbelgaard skal i stedet være præst i Sdr. Nærå Valgmenighed på Fyn.

Ifølge Jens Riis, der er formand for Morsø Frimenighed, ønsker Ole Kobbelgaard og hans kone Ine Kobbelgaard at komme tættere på deres familie.

Ole Kobbelgaard har sidste gudstjeneste i Morsø Frimenighed søndag 25. august.

Jens Riis beklager, at menigheden nu skal sige farvel til deres præst.

- Det havde jeg ikke lige set komme. Vi har været glade for ham og er kede af at skulle af med ham, fastslår han.

Han oplyser, at man er i gang med proceduren for at få stillingen slået op.

- Vi vil søge en ny præst pr. 1. september, men vi ved jo godt, at det nok er lidt urealistisk, at vi kan få en der. Heldigvis har vi jo hjælpepræsten Kaj Mogensen, som har lovet at tage det hele, indtil vi får en ny. Det er allerede aftalt, siger Jens Riis.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden