Ildebrand

Garage sort af sodskader - ejer fik røg og måtte på sygehus

Beredskabet på Mors har haft en travl mandag - kørte lige fra en brand til den næste

VILS: En brand i en dobbeltgarage ved en mindre landejendom på Kridtvej i Vils medførte, at ejeren af villaen måtte en tur omkring sygehuset i Thisted til et tjek for røgforgiftning.

Det oplyser indsatsleder Mogens Hansen fra Nordjyllands Beredskab på Mors.

Han og et fuldt slukningstog med syv mand og to brandslukningskøretøjer nåede knapt at blive færdige med at slukke og efterslukke en brand i Sillerslev ved middagstid, før meldingen om branden i Vils løb ind.

- Da vi ankom til Vils, var der ikke meget brand tilbage i dobbeltgaragen. Men den var ualmindelig sort af sodskader. Tilsyneladende har en en el-installation udviklet så meget varme, at der er gået ild i noget tøj i garagen, og det har tydeligvis været meget, meget varmt i garagen, fortæller indsatslederen.

Ejeren af villaen havde været inde i garagen og fået så meget røg, at indsatslederen vurderede, at han rekvirerede en ambulance til at køre ejeren på sygehuset til et tjek for røgforgiftning.

Beredskabet kunne forholdsvis hurtigt returnere til stationen i Nykøbing.

 Vagtchef Simon Skelkjær, Midt- og Vestjyllands Politi, oplyser, at politiets teknikere skal have kigget på brandstedet for om muligt at fastslå en årsag til branden.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden