HF Mors taber stort i Aalborg

Damerne fra HF Mors led søndag endnu et nederlag i 3. Division 

HF Mors kunne ikke stille meget op mod IK 1919 Aalborg. Arkivfoto: Henrik louis  <i>Foto:Henrik Louis</i>

HF Mors kunne ikke stille meget op mod IK 1919 Aalborg. Arkivfoto: Henrik louis  Foto:Henrik Louis

AALBORG:HF Mors har fået en hård start på sæsonen i 3. Division, hvor de endnu ikke har fået point. Søndag var de på en svær opgave, da de ude mødte rækkens tophold IK 1919 Aalborg. Her viste hjemmeholdet, at det ikke er tilfældigt, at de ligger i toppen og HF Mors i bunden, da IK 1919 Aalborg vandt 35-20.

- I dag var der ikke meget at rafle om, at de var bedre end os, og vi havde det meget svært, siger Hans Mikael Therkildsen, der vikarierede som træner for HF Mors.

HF Mors var fint med de første otte minutter, hvor de fulgtes til 2-2. Men herefter begyndte hjemmeholdet langsomt at trække fra. Det var især i forsvaret, at HF Mors var udfordret.

- De udnyttede, at vi ikke var på plads i forsvaret, og vi ikke fik lavet stoppet deres hurtige angrebsspil. Så vi gav heller ikke vores målvogtere de bedste betingelser, siger Hans Mikael Therkildsen.

I angrebet lykkedes det HF Mors at komme til fine chancer, men de brændte for mange oplagte muligheder.

Derfor gik de to hold til pause ved stillingen 18-11.

Efter pausen fortsatte kampbilledet, og HF Mors var ikke for alvor tæt på at komme tilbage i opgøret. De prøvede at rokere i forsvaret, men de fandt aldrig formationen, som kunne stoppe IK 1919 Aalborg. 

Hjemmeholdet trak mere og mere fra, og det endte med et nederlag på 20-35 til HF Mors.

- Igen i dag brændte vi for meget, men det ændrer ikke på, at vi mødte et hold, som er bedre end os, siger Hans Mikael Therkildsen.

Efter seks kampe ligger HF Mors fortsat sidst i 3. Division med nul point. 

Kampfakta

Håndbold, 3. Division Kvinder

IK 1919 Aalborg 

HF Mors

Resultat: 35-20

Pause: 18-11

Mål: Olivia Aggerholm 5, Heidi Dybdal 5, Karen Houe 3, Louise Sørensen 2, Pernille Skov 1, Cecilie Berg 1, Caroline Riis 1, Astrid Hyldig 1 og Amalie Veje 1

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.