Sport

Idrætsstævne for psykisk sårbare for første gang på Mors

På Mors bliver der i dag dystet i forskellige sportsgrene for psykisk sårbare personer

Der bliver gået til stålet, når Limfjordens Idrætsforening holder idrætsstævne i Nykøbing for psykiske sårbare. Her dyster seks foreninger i forskellige sportsgrene.
Der bliver gået til stålet, når Limfjordens Idrætsforening holder idrætsstævne i Nykøbing for psykiske sårbare. Her dyster seks foreninger i forskellige sportsgrene.

Sparkassen Thy Arena Mors i Nykøbing danner i dag ramme om et idrætsstævne for psykisk sårbare personer. Det er Limfjordens Idrætsforening, som er en forening for psykisk sårbare, der arrangerer stævnet, hvor seks forskellige foreninger i Danmark deltager.

- Det er første gang, at vores forening holder et stævne på Mors, men vi har tit deltaget i andre stævner i Danmark, siger Daisy Vester Jensen, der er formand for Limfjordens Idrætsforening.

Til stævnet bliver der dystet i fodbold, boccia, volleyball og floorball.

Deltagerne til stævnet er psykisk sårbare. Det vil sige, at de har eller har haft psykiske vanskeligheder som blandt andet angst eller ADHD. Derfor er det en hyggelig dag bland ligesindede, hvor idrætten kommer i anden rækken til stævnerne.

- Det er en god dag, hvor man har mulighed for at glemme de ting, man døjer med i hverdagen og bare dyrke noget sport, siger Daisy Vester Jensen, som selv har haft angst og depression.

Den holdning bliver bakket op blandt de andre deltagere til stævnet. Dog er resultaterne på banen ikke uden betydning.

- Når vi er på banen, går vi til den og vil vinde, men udenfor er alle venner og hygger sig, siger Sebastian Bisgaard, der er medlem af foreningen Bifos, der ligger i Brønderslev.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden