Indstillingen manglede: Mors-Thy 2 taber i Hjallerup
En skidt præstation tirsdag aften resulterede i et nederlag til Mors-Thy 2
HJALLERUP: Tirsdag aften skulle spillerne fra Mors-Thy 2 forsøge at hente sæsonens anden sejr, da de på udebane mødte Hjallerup IF. Den mission lykkedes ikke, da gæsterne spillede en skidt kamp og tabte 26-32.
- Inden kampen havde vi god tro på, at det kunne lykkes. Vi havde en del hurtige u19-spillere med, og de har et par tunge spillere, så vi forventede, at vi skulle løbe den hjem. Vi løb også meget, men desværre ofte uden bolden, siger træner for Mors-Thy 2, Flemming Hangaard.
Mors-Thy 2 fik en skidt start på kampen og lavede for mange tekniske fej. De kom bagud 7-12 i løbet af første halvleg, men formåede at kæmpe sig ind i opgøret igen,
Kort før pausen fik de udlignet til 13-13, men begyndte igen at brænde for mange chancer. Til gengæld var Hjallerup IF skarpe i modsatte ende, så de to hold gik til pause ved stillingen 16-13.
Det blev ikke bedre i anden halvleg for Mors-Thy 2, som fortsatte med at lave for mange fejl. I løbet af kampen havde de 16 skud på mål, som ikke gik ind og ti boldtab.
- Vi prøvede at ændre i formationen i anden halvleg, men løbet var kørt, siger Flemming Hangaard.
Mors-Thy 2 kom bagud med otte mål i løbet af anden halvleg, og det kunne de ikke komme tilbage fra.
Det endte med et nederlag på 26-32 til Mors-Thy 2.
- Det var indstillingen, som manglede i dag. Vi lignede til tider nogen, der ikke var mødt op, og det skal blive bedre til næste gang, siger Flemming Hangaard.
Håndbold, 2. Division Herrer
Hjallerup IF
Mors-Thy 2
Resultat: 32-26
Pause: 16-13
Mål: Niklas Kikkenborg Jensen 7, Thomas Pedersen 5, Anders Toft 5, Mikkel Zimmer Olesen 3, Magnus Storgaard Pedersen 3, Markus Midholm Eriksen 1, Mathias Stiesen 1 og Kristoffer Vestergaard 1
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.