Ineffektiviteten fortsætter for HF Mors
HF Mors' damer led et knebent nederlag tirsdag aften
NYKØBING: Det har været et tema for HF Mors kvinder i de første par kampe i sæsonen i 3. Division, at de brænder for mange chancer. Tirsdag aften skulle morsingboerne forsøge at ændre stimen, da de hjemme mødte Trekroner IF. Desværre for HF Mors fortsatte takterne, og de endte med at tabe 18-20.
- Det forløb desværre lidt som i de første to kampe, at vi holder dem nede på et acceptabelt niveau, men brænder for mange chancer i den anden ende, siger træner for HF Mors, Jesper Lindum.
Fra kampens start var det meget tæt. Gæsterne tog hurtigt føringen, men HF Mors kom tilbage og førte med et par mål. Ingen af holdene formåede at slå hul, og de fulgtes ad.
I forsvaret stod HF Mors godt og spillede sig også til flere fine chancer. Men igen havde de svært i de afgørende situationer med at få bolden over stregen.
- Det begynder at være bekymrende, at vi brænder for meget, fordi vi kommer til det antal chancer, vi skal, men misbruger for mange, siger Jesper Lindum.
Første halvleg var generelt meget målfattig, da HF mors gik til pause foran 9-8.
Efter pausen fortsatte kampbilledet, hvor de to hold fulgtes ad. Gæsterne fra Trekroner IF spillede med meget lange angreb, så HF Mors sammenlagt stod i forsvar omkring 40 minutter.
De to hold fulgtes ad til 17-17, hvor HF Mors fik en to-minutters udvisning. Det gav en fordel til gæsterne, som endte med at vinde 20-18.
- De ender med at vinde til sidst, men vi skulle selvfølgelig have scoret flere mål i de første 50 min og haft en solid føring til sidst, siger Jesper Lindum.
Håndbold, 3. Division Kvinder
HF Mors
Trekroner IF
Resultat: 18-20
Pause: 9-8
Mål: Olivia Aggerholm 6, Anna Engedal 3, Louise Sørensen 3, Caroline Riis 1, Astrid Hyldig 1, Cecilie Kure 1, Heidi Dybdal 1 og Karen Houe
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.