Kulturmødet

Invitation: Kom med input til Kulturmødet

”Culture Matters” bliver de kommende tre år overskriften for Kulturmødet

Åbningen af Kulturmødet i 2018. I de næste tre år bliver overskriften ?for Kulturmødet ”Culture Matters”.  Arkivfoto: Peter Mørk
Åbningen af Kulturmødet i 2018. I de næste tre år bliver overskriften ?for Kulturmødet ”Culture Matters”. Arkivfoto: Peter Mørk

Opdateret 06. marts 2019 kl. 13:09

MORS: ”Culture Matters”. Eller på dansk: ”Kultur betyder noget”.

Det bliver overskriften for Kulturmødet på Mors, ikke bare i 2019, men de næste tre år - for at pege på, at kunsten og kulturen er helt afgørende områder for vores samfund og for udviklingen af den fremtid, vi ønsker at skabe.

Hvordan det skal udmønte sig i årets program, det vil Kulturmødets ledelse gerne havet et bud på inden 11. marts.

Invitationen gælder kunstnere, kulturinstitutioner, gamle og nye samarbejdspartnere - og alle andre interesserede.

”Culture Matters” er ikke et tema, men et mind-set der løber igennem alt hvad vi gør, fortæller Kulturmødets direktør, Trine Bang - der samtidig kan præsentere syv temaer, som årets program vil blive udviklet omkring: ”FM’s verdensmål”, ”Kreative partnerskaber”, ”Den kreative by”, ”Demokrati og dannelse”, ”Kultur og sundhed”, ”Næste generation” samt ”Medier og digitalisering”.

Klogere på verden

Med overskriften ”Culture Matters” vil Kulturmødet gerne understrege, at det er gennem kunsten og kulturen, vi bliver klogere på verden, bevarer nysgerrigheden og modet til at stille kritiske spørgsmål og får inspiration til at gentænke løsninger på fremtidens udfordringer.

- Vi står i en tid, hvor den gamle verden er under forandring, og den nye verden stadig står åben. Vi skal være nysgerrige, og vi bliver nødt til at genopdage, samarbejde på nye måder og turde gå med nye drømme - som dengang andelsbevægelsen, kampen om ligestilling og 68’er-oprøret ændrede verden, siger Trine Bang.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden