Jernstøberiet kan ikke følge med: Brændeovnene ryger direkte på lastbilen

Producenten af de kendte Morsø ovne har ikke oplevet en sådan situation i 168 år

Fabrikschef Benny Jensen oplever, at Morsø Jernstøberis fabrik på Furvej i Nykøbing dårligt nok kan følge med trods nyansættelser og overarbejde. 

Fabrikschef Benny Jensen oplever, at Morsø Jernstøberis fabrik på Furvej i Nykøbing dårligt nok kan følge med trods nyansættelser og overarbejde. 

NYKØBING:- Vi har slet ingen produkter på lager. De færdigmonterede brændeovne ryger direkte på lastbilen og ud til forhandlerne!

Situationen på Morsø Jernstøberi i Nykøbing er højst usædvanlig, som den er det i samfundet herhjemme og internationalt. Den undertiden så forkætrede brændeovn er kommet i kridthuset igen med en varmekilde, der er mindre udsat for priseksplosioner end fossile brændstoffer og elektricitet. Fabrikschef Benny Jensen sammenfatter det således:

-  I de 26 år, jeg har været i branchen, har jeg ikke oplevet noget lignende. Vi har mere at lave, end vi kan følge med til. Det største problem er, at vores underleverandører heller ikke kan følge med. De kører med tre-seks måneders leveringstid i øjeblikket. Vi har taget tre-fire mand ind ekstra, så vi er oppe på 45 i produktionen, og vi arbejder over for at få ordrerne af sted, siger Benny Jensen.

Den klassiske model med egernet er stadig populær. Brændeovnene samles og monteres på fabrikken i Nykøbing. 

Den klassiske model med egernet er stadig populær. Brændeovnene samles og monteres på fabrikken i Nykøbing. 

Plus efter års med minus

Leverancerne fra Tyskland, hvor Morsø får leveret støbejernsdelene, og fra Skamols fabrik i Salling, som fremstiller indmaden til ovnene af det isolerende materiale vermaculit, vil gradvist blive speedet op, så Morsø vil kunne matche efterspørgslen i løbet af foråret  2023.

Morsø Jernstøberi vendte efter flere år med millionunderskud økonomien til et plus før skat på omkring 10 millioner kroner i 2021. Situationen både glæder og bekymrer administrerende direktør Peter Normann Nielsen.

- Det er en nordjysk overdrivelse at sige, at det går forrygende for os lige nu med ordreindgangen.  Men vi kan ikke få leveret de komponenter, vi skal bruge. I en tungindustri som vores kan man ikke bare skalere processen op til det dobbelte i løbet af en nat. Der er en vis indløbstid, men det gælder jo også for vores konkurrenter, hvad enten de som os fremstiller brændeovne i støbejern eller i pladestål. Vi satser på at kunne løfte vores kapacitet med 50 procent i løbet af 2023, siger Peter Normann Nielsen.

- Der er run på alt, som har med varme og energi at gøre lige nu. Men vi er smerteligt bevidste om, at det sker på en tragisk baggrund, siger direktør Peter Normann Nielsen.  <i>Arkivfoto: Peter Mørk</i>

- Der er run på alt, som har med varme og energi at gøre lige nu. Men vi er smerteligt bevidste om, at det sker på en tragisk baggrund, siger direktør Peter Normann Nielsen.  Arkivfoto: Peter Mørk

Han slår fast, at den historiske produktionsvirksomhed på Mors ikke har oplevet et tilsvarende boom siden grundlæggelsen i 1853. Men han bryder sig ikke om baggrunden.

- Der er run på alt, som har med varme og energi at gøre lige nu. Men vi er smerteligt bevidste om, at det sker på en tragisk baggrund. Jeg ville foretrække, at vi var fri for hele Ukraine-konflikten og fik en mere normal hverdag på økonomisiden. Det er meget vanskeligt at styre tingene med de prisstigninger, vi oplever, siger direktøren.

De fleste går til eksport

Under krisen søgte Morsø Jernstøberi at udvide produktpaletten med et outdoor-sortiment suppleret med brugskunst. Men de dele er der ikke megen efterspørgsel på for tiden. Det er alene brændeovne til rumopvarmning, der rykker. Direktøren fremhæver betydningen af, at Morsø Jernstøberi har fået flere ben at stå på. 

Virksomheden har taget flere ind og har nu 45 medarbejdere i produktionen. 

Virksomheden har taget flere ind og har nu 45 medarbejdere i produktionen. 

- Og eksporten tegner sig for hovedparten af efterspørgslen. Her har vi oplevet, at vores tidligere store britiske marked er dykket kraftigt med den nedgang i økonomien, der er indtruffet efter Brexit. Til gengæld stiger vi kolossalt på de oversøiske markeder, siger Peter Normann Nielsen.

En styrke ved brændeovnen som varmekilde er, at mange forbrugere selv har mulighed for at skaffe pinde at fyre med ved at fælde egne træer. Og nok er rummeterprisen på købt brænde også steget, men ikke så meget som andre brændselskilder. Men hvad så med diskussionen om brændeovnes sundhedsskadelige udslip af partikler gennem skorstenene?

- Den er der stadig og vil nok altid være en strid, hvor parterne står stejlt over for hinanden. Det er ikke en kritik, som vi sidder overhørig, men vi mener, den er for skinger. Sagkundskaben og vores egne målinger siger, at korrekt brug af brændeovn ikke forurener. Den nye regel om, at ovne fra før 2003 skal udskiftes, når boligen skifter ejer, er jo også med til at forny brændeovnsparken til mere miljøoptimerede modeller. Og til at give os et mersalg, i hvert fald på den korte bane, siger Peter Normann Nielsen. 

De færdigpakkede ovne køres i øjeblikket direkte ud til forhandlernettet. Så stor er efterspørgslen. 

De færdigpakkede ovne køres i øjeblikket direkte ud til forhandlernettet. Så stor er efterspørgslen. 

 

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.