KV21 Morsø

Kandidat har skrevet valgkampsang: - Vi må godt hygge os lidt

Jens Dahlgaard har indspillet sangen sammen med bandet Rockhylden

Jens Dahlgaard har indspillet sangen sammen med de to øvrige medlemmer af bandet Rockhylden, Devan Nørholm og Martin Kayser. Privatfoto

Jens Dahlgaard har indspillet sangen sammen med de to øvrige medlemmer af bandet Rockhylden, Devan Nørholm og Martin Kayser. Privatfoto

MORS:For Jens Dahlgaard, socialdemokratisk kandidat til kommunalbestyrelsen i Morsø Kommune, lå det lige for: Valgkampen skal da peppes op med en valgkampsang.

Den er nu klar og lagt ud på hans kampagneside på Facebook. Jens Dahlgaard har indspillet sangen som en musikvideo sammen med sine venner fra bandet Rockhylden, Devan Nørholm og Martin Kayser. Normalt spiller bandet gamle, velkendte rockklassikere.

Valgkampsangen hedder ”En verden badet i fred”. Ifølge Jens Dahlgaard handler den om en mand, som på grund af nyhedsdækningen og hårde politiske udmeldinger er blevet bange for verden.

- Moralen i sangen er, at verden er fyldt med farver og nuancer. Den er ikke kun sort-hvid, siger Jens Dahlgaard og tilføjer:

- Sangen og musikvideoen blev indspillet live en søndag formiddag i en garage i Nykøbing, og den skal ses som et velment indspark i valgkampen. Både på grund af tekstens indhold og budskab, men også fordi vi skal huske, at vi godt må hygge os lidt i en ellers lang og trættende valgkamp.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Forsiden