Morsø

Konservative vil have politikerne på banen

Hvor er kommunalbestyrelsen henne i en så vital sag som bevarelse af Morsø Gymnasium, spørger Thomas Jensen

- Uden gymnasiet ville vi få et stort hul i den multipark, vi er så stolte af at være i gang med at opbygge, siger Thomas Jensen. ?Arkivfoto: Bo Lehm  ?
- Uden gymnasiet ville vi få et stort hul i den multipark, vi er så stolte af at være i gang med at opbygge, siger Thomas Jensen. ?Arkivfoto: Bo Lehm ?

MORS: - Jeg håber da, at kommunalpolitikerne har været aktive på deres indre linjer og trukket på de forbindelser, de har, når det gælder redning af Morsø Gymnasium. For det er noget, de gået meget stille med i offentligheden!

Denne udmelding kommer fra Thomas Jensen, Ejerslev, formand for Det Konservative Folkeparti på Mors. Han undrer sig på afstand, idet hans parti ikke er repræsenteret i Morsø Kommunalbestyrelse.

- Hvis vi havde været med ved bordet, ville jeg for længst have taget initiativ til en officiel udmelding om gymnasiet. Vi har skrevet til vores uddannelsesordfører på Christiansborg, hvor vi påpeger problemet, som selvfølgelig ikke er unikt for Mors, men ikke desto mindre vitalt for øens fremtid, siger Thomas Jensen. Han tilføjer:

- Skulle vores gymnasium lukke vil det få meget kedelige konsekvenser. Det vil være at sige til vores unge, at de skal flytte fra øen i en tidlig alder. Og det vil gå imod alt det, vi ellers kæmper for. Hvilke familier vil flytte til øen, hvis der ikke engang er et gymnasium til deres børn? Og vi vil få et stort hul i den multipark, vi er så stolte af at være i gang med at opbygge, siger Thomas Jensen.

Gå til relaterede emner

Forsiden