Kulturmødet Mors

Kultur kan også være noget lort

Og det er ikke nødvendigvis skidt. Latrinær landbrugssamtale i Historiehaven

En samtale om ... lort mellem Anders Bloksgaard (tv) og Anders Kilgast Jensen.
En samtale om ... lort mellem Anders Bloksgaard (tv) og Anders Kilgast Jensen. Foto: Martél Andersen

Opdateret kl. 19:29

NYKØBING: - Jeg kan lige så godt sige det først som sidst. Vi kommer ikke til at tale så pænt den næste halve time. Vi kommer til at bruge ordet lort rigtig mange gange!

Og så var der ellers lagt op til en lortet samtale mellem to gange Anders. Vært Anders Bloksgaard, direktør for Limfjordsmuseet i Løgstør, var vært for denne og en række andre historisk relaterede samtaler på Kulturmødet, og det var ham, der advarede publikum, der dog næppe ville falde ned af stolene, solidt plantede som de var i plastlænestolene i Historiehaven ved Dueholm Kloster. 

Lorteeksperten var Anders Kilgast Jensen, inspektør på Museum for Forsyning og Bæredygtighed. Han har frem til december 2023 en udstilling på Dorf Møllegård med overskriften "Lort - skidt eller skat", og det var også titlen på lørdagens samtale på Mors.

Nok om al den museumssnak. Lad os få lorten på bordet. 

- Vi har valgt at kalde vores udstilling for lort, men den kunne lige så godt hedde gylle, for den handler om  husdyrgødning. Gylle er en fællesbetegnelse, som omfatter ajle, der er tis, og møjet, der altså er ekskrementer i fast form, sagde Anders Kilgast Jensen.

Det er altså brugbart lort, vi taler om.

- Lort har været brugt som gødning lige siden oldtiden, hvor man begyndte at holde husdyr. Man må have opdaget, at græsset voksede højere der, hvor de stod, end på de tomme arealer. Man fik bedre og flere afgrøder ved at sprede lortet ud på marken, inden man såede. Men dengang havde man ikke så mange dyr, så lortet rakte ikke til så store marker, sagde Anders Kilgast Jensen.

Der er også forskel på indholdet af lortet alt efter, hvilket dyr, det kommer fra, og dermed gødningsværdien. 

- Du kan godt få afgrøder til at vokse ved at bruge menneskelort, men du bliver syg af det, så du vil ikke have lyst til at spise det, der kommer ud af det. Men gennem tiden fandt man på at strække gødningen ved at blande lort med for eksempel tørv eller lyng, sagde museumsmanden.

En landmand havde bagefter lige et par bemærkninger til de to museumsfolk.  Foto: Martél Andersen

Lort blev en handelsvare især i 100-året 1750-1850, hvor den danske økonomi voksede kraftigt, fordi vi ikke var på plaget af krige som andre lande i Europa. Der blev også importeret fuglelort, guano, fra Sydamerika. Tilhørerne fik mange flere detaljer serveret i løbet af den halve time i haven, og de blev vel efterhånden spiselige at høre på.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden