Kulturmødet Mors

Kulturmøde i regndans

Skybrudsagtig regn væltede fredag eftermiddag ned over Kulturmødet Mors

Kulturmødet 2022 Nykøbing 26. August 2022.
Kulturmødet 2022 Nykøbing 26. August 2022. Foto: Martél Andersen

Opdateret kl. 21:02

NYKØBING: At der er grøde i det danske kulturliv - det har der været mange beviser på under Kulturmødet Mors.

Og som om det var et tegn fra oven på, at mange spirer fortsat skal skyde frem, væltede en skybrudsagtig regn fredag eftermiddag ned over Nykøbing.

På Kulturpladsen var en debat om arkitekturpolitik i gang, da regnen pludselig satte ind og fik publikum tril at ønske sig tag over hovedet - arkitekttegnet eller ej. I alle tilfælde søgte nogle ly under scenetaget på Folkescenen, hvor debatten foregik. 

Andre steder var der kulturmødegæster, som - bevæbnet med paraplyer - gav sig i kast med en glad regndans.

Regnen stilnede dog forholdsvis hurtigt af, selv om der senere fredag eftermiddag kom endnu en skylle.

Herunder billeder - med og uden regn - fra andendagen af Kulturmødet, der slutter lørdag.

Gå til relaterede emner

Forsiden